Follow:

Bøger jeg læser lige nu #januar

dsc01664

BZ – Du har ikke en chance – Tag den!

Så kom vi til de bøger jeg læser i januar, det er så udover dem jeg skal til eksamen i, så det bliver ikke så mange bøger denne måned som det plejer. Jeg udgav et tidligere indlæg hvor jeg viste hvilke bøger jeg havde været på biblioteket og låne til perioden. Men jeg har måtte aflevere nogle tilbage, da jeg gik i gang med BZ bogen og der var andre som stod i kø til dem jeg havde lånt. Så i denne måned bliver det Peter Øvigs BZ bog som jeg har set rigtig meget frem til at skulle læse. Da jeg var på bogforum var vi ovre og høre ham snakke om sin nye bog, og jeg skyndte mens vi sad til oplægget at reservere den på biblioteket. Der går altid lige lidt inden de får dem hjem og bundet ind, så man også kan låne dem.

Læs også: bøger jeg læser lige nu #december

Bagside teksten: Først besatte de en gammel rugbrødsfabrik kaldt Rutana i efteråret 1981. De næste ni år drev BZ’erne gæk med politi og myndigheder med den ene kreative aktion efter den anden. Som dengang de gravede en tunnel under Korsgade. ‘Du har ikke en chance – tag den!’ lød bevægelsens motto, og unge i hundredevis strømmede til. Mange kaldte BZ for deres nye familie. 

Op gennem 80’erne blev BZ den mest markante oprørbevægelse, og sammenstødene med politiet blev mere voldelige. Brosten blev suppleret med slangebøsser og molovtovcocktails, politi med PET. Hele Danmark holdt vejret, da BZ’erne i 1986 barrikaderede et helt boligkvarter omkring Ryesgade på Østerbro.

I 1990 blev det sidste besatte hus ryddet. Men da Peter Øvig 25 år senere gik i gang med en bog om BZ, stod den gamle familie lyslevende frem: En voldsom modstand rejste sig i familiens inderkreds, som opfordrede alle til at boykotte bogprojektet.

Da jeg gik i folkeskole og starten af gymnasiet kom jeg meget i det lidt alternative miljø som var i  min hjemby. Samtidig skrev jeg min ‘store’ projektopgave i 9. klasse om ungdomshuset, og jeg kan huske at jeg sad og så på tv da de rydde det i 2007. Så miljøet har altid haft min interesse og derfor har jeg virkelig set frem til at læse bogen bag BZ.

Har I nogle bøger I skal læse i januar udover eksamens bøgerne?

 Følg mig via Facebook , Bloglovin eller Instagram @Frejjack.

Share on
Previous Post Next Post

You may also like

No Comments

Leave a Reply