Follow:

Update #januarbøger

Læs også: Bøger jeg læser lige nu #januar

Som jeg snakkede om da vi gik ind i januar, så ville jeg nok ikke få læst så mange bøger denne måned som jeg plejer, grundet eksamen. Jeg fik dog læst to bøger, og hvor den ene var utrolig lang. Jeg blev færdig med papmachéreglen i går, jeg har haft den med når jeg tog toget frem og tilbage, da den ikke er så tung og samtidig læsning som min hjerne ikke har behøvet at forholde sig alt for meget til. Den er utrolig morsom, hvilket også har lettet stemningen lidt når jeg har taget toget til og fra eksamen. Jeg tror måske de andre i toget har skævet lidt til mig, når jeg har siddet og fnisset for mig selv. Når man tænker på at det er Hella Joof som har skrevet den så kommer den ikke bag på en, den er utrolig gennemsyret af hendes måde at formulere sig på, og det er jo bare skønt når man synes hun er sjov. Når jeg har læst den har jeg næsten kunne høre hendes stemme inde i hovedet læse den op for mig. Den er helt sikkert en anbefaling værd og min er da også allerede gået videre til min mor som også gerne ville læse den.

Læs også: Update #decembersbøger

Jeg tror det har været en god kombi at jeg har læst en sjov bog samtidig med BZ bogen, som er lidt mere tung læsning. Bogen er skrevet i et dokumentariske format, hvor man følger to tidslinjer gennem bogen. Den ene handler om BZ’ historie, den anden handler om den modstand som Peter Øvig mødte i forbindelse med tilblivelsen af bogen. Det er en spændende bog, hvis man vel og mærke er interesseret i emnet, men den er samtidig en smule forvirrende med de to spor gennem bogen. Der er mange ting som bliver nævnt som vigtige for historien i starten af bogen, men som først kommer ind i historiedelen midt i bogen. Samtidig med at der er en del udsagn fra forskellige besættere som går på tværs af tiden, og som skaber en smule forvirring. Der er en del besættere som ikke har haft lyst til at deltage, en stor del af dem var de centrale spillere i gruppen. Det gør at man lidt sidder og føler man mangler noget, men sådan er præmissen når de har takket nej til at deltage. Til gengæld får man en masse kilder oplyst, så som bøger, film osv, som jeg har synes var spændende at kigge nærmere på også. En spændende bog, en lang bog og en bog man skal læse hvis ens interesse er der, for ellers kører man sur i den vil jeg tro.

Følg mig via Facebook , Bloglovin eller Instagram @Frejjack.

Indeholder Affiliate links

Share on
Previous Post Next Post

You may also like

No Comments

Leave a Reply