Follow:

Det nye spisebord

Så fik vi endelig vores nye spisebord. Det har godt nok været længe undervejs, men nu er det kommet og ser så fint ud. Bordet er købt hos Hipstory, men uden den behandling som de normalt giver bordene, da vi synes at det blev alt for mørk til vores i forvejen mørke gulv. Hvor efter at vi selv har behandlet det med noget olie fra Jem & fix, den som hedder trivtømmer grå. Dog tager brodet ikke i mod olien på samme måde alle steder, så vi skal måske lige slibe lidt på det og givet det en ekstra gang. For som man måske kan se på billedet så er det midterste bræt noget mere gråt end resten.

Det har virkelig været den helt store udfordring med det bord helt fra starten, og der er lige lidt vej endnu før vi er helt færdige. Vi skulle hente bordet tirsdag i sidste uge, men da vi kom ud for at hente det havde de glemt at lave det. Så vi måtte kører hjem igen og efter en time så køre ud og hente det. Da vi endelig havde fået det hele vejen op på 3 sal, tak til Adham som var så sød at hjælpe med at slæbe, ville min kæreste straks i gang med at behandle bordet så det kunne blive helt færdigt. Så vi fik afdækket gulvet med plastikposer og tørret bordet af for det værste støv og så i gang. Olien er virkelig tynd og lidt svær at styre så det var vist meget godt at vi fik dækket gulvet af, for ellers havde vi haft et plettet gulv. Efter to gange behandling skulle det stå natten over og tørre før vi kunne give det en gang mere. Så jeg tog i skole onsdag, og kæresten var hjemme og skrive speciale, så han kunne jo lige give det en gang mere. Men når man ikke har et kvindeblik på tingene så kan det jo godt gå galt, så i det min kæreste har behandlet bordet for 3 gang, har han ikke opdaget at der er løbet olie ned af benet. Og hvis man ikke opdager det hurtigt nok, så tørre det ind og er ikke til at få af igen. Sød som han er vil han forsøge at fjerne det, og ender med at bruge neglelak fjerner, hvilket resultere i at den sorte maling også forsvinder for benet. Hvilket man så forsøger at redde med sprittus! (indsæt selv en masse opgivende og trætte emojis) Puha jeg elsker godt nok min kæreste meget højt, men lige der var jeg ikke helt tilfreds med ham.

Planen er at vi må slibe benene og så give dem sort maling. Men det er lige et projekt som kommer til at ske når vi har lidt mere tid i en weekend. Så lige nu står bordet med grå streger på benene ind mod væggen, så man ikke kan se det.

Men overall er jeg virkelig glad for bordet og godt tilfreds med den lyse farve, som virkelig er med til at lyse rummet noget mere op. Vores tidligere bord var sort og det gjorde at hele den side af stuen blev meget mørk og dunkel. Nu skal vi så lige have fundet nogle andre lamper og rykket lidt rundt, for når man får et bord ind der lige er en halv meter længere end det gamle, så er der lidt plads problemer.

Jeg er på vej til seminar her til morgen og derefter undervisning, så det bliver endnu en lang dag. Men jeg har fyldt min to go kop, godt op med kaffe, så det skal nok gå. Rigtig god dag til alle derude 🙂

Følg mig via Facebook , Bloglovin eller Instagram @Frejjack.

Share on
Previous Post Next Post

You may also like

No Comments

Leave a Reply