Follow:

En mascara uden nikkel tak!

Mascara | Conditioner

Når man har nikkelallergi som jeg har, så kan det godt være noget af et problem at finde en mascara. For i de fleste sorte mascara så er der nemlig nikkel i. Jeg har altid tænkt at det kunne da ikke være så slemt og at så meget kommer det nok ikke til at genere mig. Jeg tror mest af alt det har handlet om for mig, især da jeg var teenager, at man skulle finde en mascara som var billig og gav fylde. Med årene har det så ændret sig lidt, det behøver ikke være den billigste, men jeg har stadig gerne ville have en mascara som giver en del fylde. Jeg har længe vist at jeg absolut ikke kunne tåle L’oréal’s mascara. Jeg får totalt røde øjne og de klør som bare pokker. Men så har jeg forsøgt mig med mascara fra Maxfactor, og har egentlig ikke haft de samme gener. Men jeg har stadig haft den her lidt røde irritation på den våde kant i øjet. Hvilket ikke er særlig fedt!

For noget tid siden var min veninde og jeg ude og kigge lidt på udsalg. Vi kom til at snakke om at jeg var ved at løbe tør for mascara og jeg ville virkelig gerne have en som ikke gav mig de her “røde øjne”. Min veninde er uddannet kosmetiker og foreslog at jeg prøvede Jane Iredale. Nu har jeg så brugt den et par uger og jeg er ret godt tilfreds. Mascaraen er bla. lavet på alger som er med til at give farven. Jeg har virkelig kigget ingredienslisten igennem og kan ikke finde noget som skulle give mig nogle irritationer om øjnene. Og jeg har heller ikke haft den røde kant under øjet, og ikke de her sædvanelige irritationer omkring øjnene.

Udover at der ikke er nikkel i, så har den virkelig en god børste. Den ene side er med korte hår og den anden med lidt længere. Derfor er det nemmere at påføre mascaraen både på de nederste og øverste vipper. Og så synes jeg virkelig den er god til at sprede mine vipper, så de bare ser lange, flotte og fyldige ud. Dog skal det siges at når der nu ikke er alle de her fyfy ingredienser i, så drysser den en smule af i løbet af dagen. Jeg er et par dage endt med i stedet at have en mørk rande under øjet. Men så kom min anden veninde som også er uddannet kosmetiker mig til undsætning, hun havde en prøve på deres conditioner. Conditioneren lægger man så under mascaraen og derefter påføre man så mascaraen. Det gør at den holder på mascaraen hele dagen og hverken drysser eller sætter sig under øjet. Jeg har ofte oplevet at jeg min mascara også sidst på dagen mangler ude i spidserne på mine vipper, men det hjælper conditioneren også imod.

Det kan godt være at det er lidt besværligt at man både skal købe conditioner og mascara, og det bliver dyrt. Men på den anden side så vil jeg hellere ofre lidt ekstra på det og så ikke have irriteret øjne. Så herfra skal der helt sikkert lyde en anbefaling, hvis du lige som jeg har problemer med nikkel og mangler en god mascara.

Share on
Previous Post Next Post

You may also like

No Comments

Leave a Reply