Follow:

Lost and found i den gode sags tjeneste

For noget tid siden var der indsamling til Læs for livet, som jeg havde samlet en lille stak bøger sammen til. Planen var at jeg skulle aflevere dem på biblioteket, men da jeg tog af sted om morgnen havde de ikke åbent. Derfor tog jeg bøgerne med til Kolding, så jeg kunne aflevere dem når jeg kom tilbage igen. Da jeg skulle til vejledning hos min underviser, i forbindelse med et praktik forløb, havde jeg også en bakke med mos prøver med. Forestil dig sådan en pizzabakke, med 6 forskellige mos prøver i. Ind i stillezonen med mig, jeg arbejder for det meste når jeg kører i tog, så jeg sidder stort set altid i stillezonen. Op på hattehylden med alle mine pakkenelliker og afsted til Kolding. Og selvfølgelig glemte jeg både bøger og mos prøver. Og opdagede det først da jeg stod på universitetet og skulle til vejledning. Min kæreste ville kalde det en klassisk Freja, jeg er utroligt glemsom når jeg er stresset.

Jeg skyndte mig ned på stationen for at se om det muligvis var samme tog der kom tilbage, og om mine ting var med. Men heldet var ikke med mig, øv! Så jeg skrev en sag til DSB, om glemte sager. Kender I det når man bare har på fornemmelsen at det man har mistet, især ved DSB, aldrig er noget man kommer til at se igen.

Men mirakuløst nok efter 14 dage fik jeg en mail om at nu havde de fundet noget som passede på signalementet på mine ting. Så jeg ringede til det opgivet nummer. Og ender i kø som nr. 5. Nr. 5 ja det er lidt træls, men det burde være til at overskue. Efter 25 min. i kø og en utrolig irriterende vente musik, bliver det endelig min tur. Jeg fik forklaret situationen og at får sagt at jeg også har en ting mere, og det måske lyder lidt mærkeligt. Altså en pizzabakke, med mos i. “Nej nej, det lyder da slet ikke mærkeligt, den har jeg lige her” siger den kære mand så. Han lover at ligge det sammen og skrive at de to ting høre sammen. Jeg giver min venindes navn, da hun bor i Århus, det er der tingene er endt, og han skriver det ned.

Da min veninde så skal hente tingene, bliver hun først spurgt om id og derefter om hvad hun hedder. Ja flot! Jeg har sendte hende billeder af tingene, så hun ved hvad hun skal have med. Vi mødes på skolen og hun fortæller mig glad at nu har hun fået tingene med, det havde lige taget et par dage at huske. Og der står en fin pose bøger, men der er ingen pizzabakke. Der bliver hun alligevel en lille smule knotten, når nu hun havde vist manden billeder af det hun skulle have med. Hun havde troet at bakken var i posen også.

Så nu har jeg fået bøgerne tilbage. Ingen pizzabakke, men jeg har heldigvis fået en mere. Så det kan være den ender hos politiet, og deres hittegods afdeling. Måske de kan bruge den til noget kreativt 😉 Den anden dag var jeg så forbi biblioteket for at finde ud af om de stadig tog imod bøger. Men da hovedbiblioteket har lukket lige nu, må man henvende sig på musikbiblioteket. Men på musikbiblioteket anede de ikke hvad jeg snakkede om, men de lovende at undersøge sagen. Men det viste sig sagtens at kunne lade sig gøre. Så nu har jeg endelig været forbi biblioteket for at aflevere bøgerne. Og mossen melder historien så ikke mere om.

En noget lang fortællen, jeg ved det. Men det har simpelthen været sådan en tragikomisk forløb, at jeg var nødt til at dele den med jer. Nu vil jeg få rettet det sidste på vores eksamensopgave, så den kan blive afleveret. God aften til alle 🙂

Følg mig via FaceboookBloglovin og Instagram @Frejjack

Share on
Previous Post Next Post

You may also like

No Comments

Leave a Reply