Follow:

Køleskabsgrød

Køleskabsgrød

Der er temmelig stille herinde i øjeblikket, det beklager jeg, men eksamen hænger over mit hoved som en sky hele tiden. Men på onsdag er det slut og så skal jeg nok være tilbage igen. Jeg har en masse ideer til indlæg jeg gerne vil dele med jer, men jeg har bare ikke haft tiden til at sætte mig ned og få dem skrevet. Men det bliver der roddet bod på efter onsdag 😄

Jeg havde faktisk glemt den her klassiker, det var min kæreste der spurgte i går hvordan det nu lige var jeg plejede at lave køleskabsgrød. Det er aldrig forsent at genfinde sådan en skøn morgenmad. Så jeg tænkte at det skulle I ikke snydes for også at genopleve. Det er virkelig en nem og mættede morgenmad.

  • 2 dl havregryn
  • 2 dl mælk
  • 1 tsk chiafrø
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 3 tsk skyr eller yoghurt
  • 1 revet æble
  • topping

Man blander bare havregryn, mælk, chiafrø og vaniljesukker i en beholder som kan lukkes, og stiller det i køleskabet natten over. Om morgenen tager man den ud, blander skyr og revet æble i. Vi brugte vaniljeskyr da det var hvad der var i køleskabet, men man kan også bruge neutral eller en anden favorit. Herefter topper man med lige det man har lyst til, vi havde mandler og nektarin, så derfor var det hvad der kom på. Men man kan også komme alle mulige andre frugter, nødder, bær eller andet lækkert på. Men det er helt sikkert en fordel at komme noget der knaser på, for at bryde grødkonsistensen lidt.

Dagen i dag kommer til at gå med eksamens læsning, igen igen. Men jeg har lidt jeg skal nå inden jeg skal hjem til Svendborg både mandag og tirsdag da jeg har både søskende og kusine som bliver studenter. Det vil jeg ikke gå glip af! Rigtig god søndag derude, nyd det lækre vejr for mig også 😉

Følg mig via FaceboookBloglovin og Instagram @Frejjack

Share on
Previous Post Next Post

You may also like

No Comments

Leave a Reply