Follow:

Anmeldelse – Arv og miljø af Vigdis Hjorth

Anmeldelse af arv og miljø
Han fik intet svar. Og kunne ikke gøre noget. De var i deres gode ret. Men forstod de, hvad de gjorde? At de ødelagde, at de stak med knive? Forstod Astrid og Åsa, hvilke konsekvenser det ville få, at mor og far gjorde, som de gjorde, med deres velsignelse, troede de, at forholdet til Bråd ville forblive ubesmittet? Troede mor og far, at søskendeforholdet ville forblive ubesmittet? De ønsker ikke, at Bråd og hans børn eller jeg og mine børn skulle eje en halv hytte i Hvaler

Da jeg kom hjem fra eksamen d. 10. januar havde jeg virkelig brug for at slappe af og få tankerne lidt væk. Så jeg kastede mig over Arv og Miljø af Vigdis Hjorth. Allerede den 16. januar dagen efter min anden eksamen kunne jeg læse de sidste sider i bogen. Wauw, det var virkelig en bog som var svært at slippe igen. Men på samme tid, havde den også nogle passager som var virkelig svære at læse.

Arv og Miljø er en bog om arvestrid. Men den handler også om så meget mere. Den griber fat i nogle helt centrale emner i forhold til familie, hvilke konflikter som kan opstå men også hvor meget det betyder at man lytter til hinanden og taler sammen mens tid er. Jeg må indrømme at jeg ikke kunne lade værre med at tænke på min egen familie. Hvor der også har været konflikter mellem medlemmer af familien og som har haft både større og mindre konsekvenser for familieforholdet. Dog har jeg på ingen måde oplevet det som hovedpersonen i bogen har og det er heller ikke mig som har været direkte involveret i uenighederne. Men bogen tager nogle emner og pointer op som giver stof til eftertanke og især når man selv har oplevet splid i familien.

Det er krig, sagde hun, og jeg var nødt til at blive kriger. Jeg måtte ikke betragte mig selv som offer, men kriger, udspekuleret og taktisk som en kriger, at jeg ikke skulle tænke forsoning, men krig.

Bogens fortæller er den ældste datter Bergljot, som har valgt at cutte kontakten med familien. Der opstår dog uenighed blandt de andre søskende om hvem og hvordan nogle hytter i Hvaler skal arves. Først vil Bergljot ikke være en del af konflikten, men ender med at kaste sig ind i den. Men for hende kommer arvestriden til at handle om noget helt andet end hytterne i Hvaler.

En virkelig velskrevet bog som har så mange følelser indblandet i sig. Man kan ikke lade være med at få helt ondt i maven nogle gange over de ting som foregår og udspiller sig for øjnene af en. Dog kan bogen have et sprog med mange gentagelser som man som læser lige skal vende sig til, hvis man ikke er vandt til denne skrivestil. En bog som virkelig har gjort et stort indtryk på mig og derfor også får 5 hjerter.

💜💜💜💜💜

Følg mig via FaceboookBloglovin og Instagram @Frejjack

Share on
Previous Post Next Post

You may also like

1 Comment

  • Reply Frejjack - De bedste læseoplevelser 2018 - Frejjack

    […] En bog som jeg virkelig havde svært ved at ligge fra mig igen, da jeg først var gået i gang. Det er en fortælling om en familie som ligger i arvestrid med hinanden. En fortælling om hvor mange konflikter der kan opstå i en familie og hvor vigtigt det er at få lyttet til hinanden og talt om tingene mens tid er. En virkelig velskrevet bog som helt sikkert kan anbefales. Læs min anmeldese her. […]

    20/12/2018 at 14:08
  • Leave a Reply