Follow:

Iskaffe

iskaffe

Jeg har teaset om på min instagram at der var en opskrift på iskaffe under opsejling. Jeg har testet lidt forskellige måder at lave den på og fundet frem til min favorit. Min favorit er meget simpel og nem at lave, men man kan også peppe den op med andre ting, som jeg nok skal komme med forslag til. Jeg har lavet iskaffen på min Nespresso maskine. Hvis du ikke har sådan en, så kan du alternativt lave en udgave med et stærkt shot instantkaffe.

Ingredienser:

  • 1 kapsel espresso
  • 1 tsk sirup
  • ¼ tsk vaniljesukker
  • Mælk
  • Isterninger

Jeg plejer at lave min iskaffe i et stort glas, men da de ikke er så kønne har jeg taget billeder af et mindre glas. Men opskriften er stadig til et stort glas. Til det mindre glas har jeg bare brugt lidt mindre af hver ingrediens på nær kaffen.

Kom sirup og vanilje op i et glas. Kom en kapsel i din Nespresso maskine og lav et espressoshot i glasset. Rør herefter rundt så du sikre at sirup og vaniljesukker er opløst. Kom isterninger i, jeg bruger som regel 2, og hæld derefter mælk i til kanten. Rør eventuelt en gang til.

Læs også: Iskaffe lavet på Nescafé

Meget simpelt og det tager kun 2 minutter. Og så smager det helt vildt godt. Min udgave her er en smule sød, men stadig med god smag af kaffe. Hvis du synes den bliver for sød, så kom evt lidt mindre sirup og vanilje i, men lad være at undlade det helt. Hvis du gerne vil peppe din iskaffe lidt op kan du komme karamelsovs i, eller vaniljeis i stedet for isterninger. Ønsker du den skal være mere som en latte, så kan du altid lige skumme mælken i en mælkeskummer. Jeg kan dog bedst lide min helt plain og uden alt for meget halløj.

Jeg arbejder i øjeblikket på at lave en iceblend udgave, så hold øje med bloggen.

Følg mig via FaceboookBloglovin og Instagram @Frejjack

Share on
Previous Post Next Post

You may also like

3 Comments

  • Reply Fantasifabrikken

    lyder nemt pg lækkert

    30/11/-0001 at 00:00
  • Reply Camilla

    Intet slår en god iskaffe på en varm sommerdag. Jeg har faktisk aldrig prøvet at tilsætte vanilje i min iskaffe, så det vil jeg da lige prøve af (:

    30/11/-0001 at 00:00
  • Reply Frejjack

    Lige præcis!

    30/11/-0001 at 00:00
  • Leave a Reply