Follow:

Anmeldelse – En dag vil vi grine af det af Thomas Korsgaard

“Jeg følte mig låst fast til stolen og lukkede øjnene kort. Bedstes vejrtrækninger blev højere og højere i mit kranie. Jeg havde lyst til at råbe noget. I stedet skubbede jeg havestolen ud fra bordet. Den væltede, da jeg rejste mig og løb op mod huset.”

_____________

Det er efterhånden noget tid siden at jeg læste den her bog. Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke har fået skrevet en anmeldelse før nu, for det fortjener den faktisk. Det er lidt i samme genre som den sidste bog jeg anmeldte. Det er på en gang en meget medrivende bog og på samme tid kan jeg godt have svært ved at læse videre. Jeg har altid haft det lidt svært med ting som på en eller anden måde var pinlige. Da jeg var barn slukkede jeg for Bamse når han gjorde noget dumt eller ikke var sød ved Kylling. Jeg kunne simpelthen ikke overskue at se det, fordi jeg godt viste at der var noget glat. Sådan har jeg det nok også lidt med de bøger jeg har læst af Thomas Korsgaard. De er både spændende og medrivende, men jeg kan simpelthen ikke lade være at krumme tæer.

Jeg har tidligere læst Hvis der skulle komme et menneske forbi. I denne bog følger vi igen Tue og lærer ham at kende i hans teenage år. Der er ikke mange ting som han ændre sig fra den første bog og så alligevel. Tue er blevet noget mere selvbevidst og forsøger at finde sin vej i livet. Tues mor som i første bog havde mange psykiske problemer at kæmpe med, er kommet på den anden side af sin depression eller er hun nu også det? Familien er stadig præget af både fysisk og psykisk vold og Tue er centrum i mange af de dramaer som udspiller sig i familien.

_____________

“Digitaluret i ovnen viste 5:25, det var en time bagud, derfor kom jeg tit for sent i skole.”

_____________

En virkelig velskrevet bog som både er tåkrummende, giver gåsehud og samtidig er enormt medrivende. Det er en af den slags bøger som man virkelig bør læse. Dog var jeg på en eller anden måde mere fanget af den første bog, Hvis der skulle komme et menneske forbi. Derfor giver jeg bogen 4 ud af 5 hjerter.

💜💜💜💜

Følg mig via FaceboookBloglovin og Instagram @Frejjack

Share on
Previous Post Next Post

You may also like

No Comments

Leave a Reply