Follow:

Anmeldelse – Oberstinden af Rosa Liksom

”Mor var lille, tynd og skrøbelig. Allerede da jeg var ti, var jeg højere og stærkere end hende, men måtte alligevel underkaste mig hendes opdragelsestemoder.”

_________________

Kender I det at man rigtig gerne vil læse en bog, men man vil også rigtig gerne være færdig med den. Men man kan ikke helt overskue at læse den. Det er lidt sådan jeg har det i øjeblikket. Faktisk med alle bøger. Jeg ved ikke helt hvorfor. Samtidig så kan jeg ikke rigtig finde ud af hvad jeg synes om de bøger jeg så læser.

Oberstinden var den første bog jeg fik læst på min sommer læseliste. Jeg havde faktisk læst den da jeg udgav indlægget. Hvilket selvfølgelig er lidt snyd. Men jeg havde ikke alle bøger til et billede tidligere.. såå.. 😉

Jeg har som sagt haft lidt svært ved at finde ud af hvad jeg skulle synes om denne bog. Jeg var på én gang fanget men samtidig også irriteret.

____________________

”Som far var han mild og overbærende, modsat vores mor, der varmede vores rygstykker for fornøjelsens skyld.”

_________________

Oberstinden handler om en ældre kvinde, Ruth, som ser tilbage på sit liv. Hun er født og opvokset i Finland og har allerede i en ung alder stiftet bekendtskab med højrenationalismen som hende elskede far introducere hende for. Mens hendes mor lærer hende frygten at kende, gennem vold. Hun forlover sig med en 30 år ældre Oberts som er nazist og som arbejder for Nazisterne under krigen. Ruth arbejder som Oberstens sekretær og oplever under tiden mange grusomheder blive begået. Men det er ikke noget som rør Ruth som sådan. Da krigen ender bliver Obersten paranoid og flygter fra konsekvenserne af hans rolle i krigen. Parret gifter sig og hele deres forhold vender på en tallerken. Først sent i livet undslipper Ruth hendes ægteskab med Obersten og finder lykken og kærligheden.

____________________

”På trods af min unge alder havde jeg også lugtet og bevidnet vredens ekstase i Oberstens spændte ansigtsmuskler og tale, hans hidsige tramp og bevægelser, når han rejste eller satte sig, stred hvileløst frem og tilbage, når han fór omkring, og det rykkede uroligt i ham.”

_________________

Det er en meget beskrivende roman, hvor man godt kan sidde og krumme tæer. Samtidig blev jeg også en anelse irriterende på Ruth flere gange undervejs. Hvorfor er det ikke hun åbner øjnene for hvad der sker omkring hende og hvorfor ser hun ikke hvilken mand Obersten er før det er for sent. På den anden side så siger man at kærlighed gør blind, måske i dette tilfælde forelskelse. Ruth er så betaget af Obersten at hun simpelthen ikke ser hvad der foregår omkring hende. På trods af min irritation så tog den ene side den anden og bogen forsvandt på 3 dage. Jeg giver bogen 4 ud af 5 hjerter.

💜💜💜💜

____________________

” Min kærlighed brænder heftigere end nogen andens. Min lidenskab er en religion, som jeg er parat til bede og lide for. Jeg levede kun for Obersten og var parat til at dø, hvis han ønskede det.”

Følg mig via FaceboookBloglovin og Instagram @Frejjack

Share on
Previous Post Next Post

You may also like

No Comments

Leave a Reply