Follow:

Lækker Blommemarmelade

Min mor har altid været helt vildt god i det søde køkken. Det er hende jeg har lært det mest af når det kommer dertil. Der er også hende som ofte har lavet en eller anden mega lækker kage, når vi kommer hjem på besøg. Sidst jeg var hjemme på besøg var blommerne blevet modne til at plukke. Der var faktisk så mange at det lille træ var ved at bukke under for vægten.

Men blommemarmelade blev det til. Og hold nu op hvor den smager godt. Jeg bruger blommemarmeladen til både brød og oven på min grød om morgenen. Den er helt sikkert også god til ost hvis man er til det. Her er i hvert fald min mors nemme opskrift på blommemarmelade. Denne udgave af blommemarmelade skal laves i ovnen og man risikere derfor ikke at sprøjte saft på sig selv.

ingredienser:

  • 1 kg blommer
  • 750 g sukker
  • saft fra 1 citron
  • skal af ½ citron
  • 1 vaniljestang

Skær blommerne i halve og tag stenen ud. Kom blommerne, sukker, vanilje og citron skal i en bradepande eller ovnfast fad. Bag det hele ved 165 grader. Vend rundt i blandingen en gang i mellem. Alt efter hvilken konsistens man ønsker er tiden i ovnen forskellig. Først koger blommerne ud og herefter koger massen ind til marmelade. Ønsker man en mere karmaliseret masse, skal man give det lidt længere tid. Kom det på glas og opbevar i køleskabet.

Følg mig via FaceboookBloglovin og Instagram @Frejjack

Share on
Previous Post Next Post

You may also like

1 Comment

  • Reply Frejjack

    Det lyder virkelig også dejligt! Selv tak <3

    30/11/-0001 at 00:00
  • Leave a Reply