Follow:

Anmedelse – Den, der lever stille af Leonora Christina Skov

Mens vi har været på ferie, har jeg fået læst par stykker af de bøger som stod på min læseliste for sommerferien. To af bøgerne på listen læste næsten sig selv og den ene af dem er denne. Jeg havde på forhånd glædet mig rigtig meget til at læse bogen og havde nok også nogle forventninger til selve opbygningen af fortællingen. Men der blev jeg virkelig overrasket, positivt.

________________

”Jeg sås sjældent med kliken uden for gymnasiet, og vi talte kun om hverdagsting i frikvarterne. Det passede mig udmærket, for jeg var begyndt at folde mig selv så meget sammen, at jeg kunne være i min lektiebog, og det forehavende tog stort set alle mine vågne timer”

______________

Bogen handler om Christina som mister sin mor, hvilket på mange måder er en svær situation. Men den er ekstra svær når man aldrig har haft det bedste forhold til sin mor. Hele Christinas barndom har handlet om ikke at gøre mor ked af det og sikre sig topkarakterer i alle fag. For hvis ikke Christina leve op til de krav så blev hendes far vred. Da Christina bliver færdig med gymnasiet, flytter hun til København, hvor hun endelig kan udleve sine drømme om at blive forfatter og samtidig blive det menneske som hun selv har lyst til at være. Christina bliver til Leonora og springer ud som homoseksuel, men det falder ikke ind i en kategori hendes forældre kan acceptere.

_________________

Læs også: Anmeldelse – Oberstinden af Rosa Liksom

_________________

”- Din far fortalte mig, at din farmor har slået op i fremmedbogen under ’homoseksuel’, og der står ifølge din farmor sort på hvidt, at det er det samme som at være pædofil, fortalte mormor. – Men min farmor kan dårligt nok læse, sagde jeg. – Tror du ikke, at hun har taget fejl af homofil og pædofil?”

__________________

Jeg havde på forhånd forventet en bog med en kronologisk historie. Men her blev jeg overrasket. På den positive måde. Bogen tager sin begyndelse omkring morens død og herefter følger man Leonoras overvejelser omkring bogens tilblivelse og hendes tilbageblik på en barndom som har været alt andet end nem.

_________________

”Denne gang havde Annette insisteret på at leje en bil og tage med. – Ikke for dine forældres skyld, men for din, havde hun sagt. – Du har stået, med rigeligt alene. Du skal ikke også stå med det her. Min far rømmede sig. – Annette kan da sagtens komme forbi, sagde han. – Mor kan jo hverken sanse eller samle længere.”

_______________

Det er virkelig en velskrevet bog som virkelig får sat livet og tingene i perspektiv. Der stilles spørgsmålstegn til ved om alle mødre elsker deres døtre? Det er ikke sikkert. Men sikkert er det at det virkelig er en bog man bør unde sig selv at læse, derfor får den 5 ud af 5 hjerter.

💜💜💜💜💜

Følg mig via FaceboookBloglovin og Instagram @Frejjack

Share on
Previous Post Next Post

You may also like

No Comments

Leave a Reply