Follow:

Beauty favoritter 2

Reklame – Nogle af produkterne er modtaget i gave

Tilbage i maj delte jeg nogle af mine beauty favoritter. Men der kommer hele tiden nye til, så derfor har jeg lavet et nyt indlæg hvor jeg har samlet nogle af de produkter som jeg bruger allermest i øjeblikket. Nogle af tingene bære præg af, at jeg forsøger at få flere økologiske produkter ind i mine beauty rutiner. Jeg er begyndt at blive mere opmærksom på hvor meget lort man putter i hovedet og forsøger nu lige så stille, at udskifte mine yndling produkter ud med nogle som er økologiske.

Miild – Concealer Duo

Jeg skrev på et tidspunkt et indlæg om at jeg synes det var svært at finde en god concealer. Der havde jeg endnu ikke haft muligheden for at prøve denne fra Miild. Men det har jeg nu og er virkelig glad for den. Jeg synes virkelig den dækker fint og så holder den faktisk også ret pænt hele dagen. Den har dog været lidt på overarbejde i varmen, hvor jeg har svedt ekstra meget. Men på trods af varmen synes jeg faktisk den har klaret det bedre end andre concealere som jeg har prøvet. Og så er den øko!

Ecooking – Lip Balm mint

Jeg fik den her lip balm da jeg var til et event med Beame. Jeg kendte faktisk ikke mærket før, men jeg er virkelig kommet til at holde af deres produkter. Især den her lip balm med mint. Den fugter virkelig læberne godt igennem og så kan jeg virkelig godt lide konsistensen på den. Den er nemlig ikke for blød og heller ikke helt hård så man ikke kan få noget ud. Jeg fik også nogle små prøver på nogle af deres andre produkter som jeg har været ret glad for. Jeg skal til at have ny ansigtscreme og der har jeg besluttet mig for at jeg i hvert fald skal have deres natcreme. Og igen det er øko!

Negleolie

Negleolie er virkelig en fantastisk opfindelse! Hold nu op hvor gør det meget godt for mine negle, når jeg husker at bruge det. Mine negle bliver hurtigt tørre og så flækker de. Men når jeg bruger negleolie så holde de bare meget bedre, og samtidig får de en pænere farve (knap så tørre at se på). Den her købte jeg i Amsterdam i deres udgave af Matas. Det er ikke umiddelbart et mærke jeg tænker jeg skal investere i igen, men olien fungere. Hvis I har nogle erfaringer med en god negleolie så meld gerne lige ind, så jeg har lidt at gå efter næste gang.

Chanel – Coco Mademoiselle

Min absolut yndlings parfume! Jeg knus elsker den. Men den er også ret dyr. Jeg har bare lidt det problem at jeg kun kan lide meget få dufte. De må ikke være for stærke, ikke for søde, ikke for krydret osv. Den her er blandt de 3 parfumer som jeg kan overskue at bruge lige nu og har været det i en del år efterhånden.

Har I nogle produkter I ikke kan leve uden?

Følg mig via FaceboookBloglovin og Instagram @Frejjack

Share on
Previous Post Next Post

You may also like

2 Comments

  • Reply Lisbeth

    Jeg husker seriøst ALDRIG at bruge negleolie, og det til trods for, at jeg har op til flere liggende, som jeg har fået i gaver og goodiebags. Suk! Kan man også bruge dem oven på neglelak, eller skal det helst være på rene negle?

    Knus

    30/11/-0001 at 00:00
  • Reply Christina

    Jeg har tit overvejet make up fra Miild – måske jeg skulle gøre det, nu jeg kan se, du er glad for den:)

    30/11/-0001 at 00:00
  • Leave a Reply