Follow:

Dreng eller pige?

Dreng-eller-pige

 Vi fik til vores sidste scanning oplyst hvilket køn vores kommende barn har. Vi har lige skulle bruge lidt tid på at fortælle vores nærmeste det og lige selv vænne os til tanken om at det nu ikke længere er en den.

Det har egentlig ikke haft den store betydning for os om det var en dreng eller en pige, så længe vi fik et sundt og raskt barn. Bevares vi er da pisse nysgerrige og det var også derfor vi på forhånd havde besluttet at vi gerne ville vide hvad kønnet var. Og så er jeg lidt en planlægnings freak, som elsker to do lister, kalendere og generelt værktøjer til overblik. At jeg så nogle gange mister det lidt, fordi jeg har for mange lister at holde styr på, er en anden side af sagen.

Vi skal have en lille…

Men efter at den søde jordemoder havde brugt næsten en time på at mose min maven med sit apparatur, fik vi endelig den melding at det er en lille pige. Min kæreste havde dog allerede gættet det, ud fra scanningen som vi jo fulgte med i. En lille pige. Som var vokset og udviklet som hun skulle. Men også en bestemt lille dame som ikke ville flytte sig så de kunne scanne ordentligt, derfor vi brugte næsten en time. Min mor mener helt bestemt at vores lille pige kommer til at slægte mig på hvad det angår. Nu må vi se om hun får ret. For hvis vi får en med lige så meget temperament som mig og en med en mund som ikke står stille, så får min stakkels kæreste da noget at se. To damer der vil snakke om bestemme. Men det tager han nu ret stille og roligt. Han har alligevel være vant til mig i snart ti år, så mon ikke han klare en mere.

Til sidst vil jeg bare sige tusind tak for alle jeres beskeder og kommentarer i forbindelse med mit sidste indlæg!

Share on
Previous Post Next Post

You may also like

No Comments

Leave a Reply