Follow:

Anmeldelse – How to be an overnight success

How to be an overnight success

Jeg har ikke fået læst ret mange bøger i år, i hvert fald ikke i forhold til hvad jeg plejer. Jeg tror kun jeg er oppe på 2 lydbøger og en bog. Hvilket ikke er ret meget for mig, der normalt læser 2-3 bøger om måneden. Men det er som om at jeg ikke rigtig kan finde læseglæden i øjeblikket og ender med at bruge mere tid på kreaprojekter end bøger. Men sådan er det nogle gange og mon ikke det skifter igen på et tidspunkt.

”This is not a definitive text book of how to start a business. This is my personal story, the story of a girl who followed her dreams..”

Den eneste bog jeg har fået læst i år er denne af Maria Hatzistefanis. Det er ikke rigtig en skønlitterær eller en faglitterær. Det er en bog om Marias personlige fortælling om hvordan hun startede brandet Rodial op og hvordan kun fik succes i en virkelig hård branche. Bogen er stopfyldt med personlige historier og gode tips. Jeg er blevet meget inspireret af at læse hendes bog og får næsten instant lyst til at hoppe ud i livet som selvstændig. Ikke fordi Maria får det til at virke som en dans på roser. Tværtimod. Men der er så mange af hendes pointer og tips som er så håndgribelige at man næsten ikke kan lade være.

”No book can guarantee success, but I hope you can relate to my experience and get the motivation that you need to take you to the top”  

Jeg har tidligere læst Girlboss, som også var rigtig god og inspirerende. Men hvis du skal vælge en at læse, så vil jeg helt sikkert foreslå dig at læse denne. Hun rammer bare flere punkterne man kan relatere til og kommer med en masse gode tips som man sagtens kan bruge selvom man ikke er ved at starte et beauty brand.

Så en klar anbefaling herfra. Det kommer helt sikkert til at være en bog jeg kommer til at vende tilbage til, for der er nogle ting man har godt af at læse to gange. Eller hvis man mangler inspiration så lige læse et kapitel i bogen, så er jeg sikker på man sidder tilbage med en masse ideer og inspiration, som man næsten ikke kan vente med at føre ud i livet. Derfor får bogen også 5 ud af 5 hjerter.

Share on
Previous Post Next Post

You may also like

No Comments

Leave a Reply