Follow:

DIY – fletkurv med øjenvipper

fletkurv med øjenvipper

For noget tid siden faldt jeg over en virkelig fin fletkurv med øjenvipper på Instagram. Men jeg kunne ikke helt finde ud af hvor den var fra. Efter lidt søgen rundt, fandt jeg den på Etsy. Men jeg må være ærlig at sige, at jeg synes 300 kroner for en kurv er ret mange penge. Så jeg besluttede mig for at prøve selv. Jeg havde allerede en kurv som jeg havde købt som planteskjuler, men plante og kurv fungerede ikke rigtig sammen. Så det var passende at lave et lille DIY projekt med den.

Fletkurv med øjenvipper

Det du skal bruge er..

  • Kurv
  • Garn
  • Nål
  • Saks
  • Blyant

Jeg har egentlig bare brugt ting jeg havde her hjemme, men det er ikke ret dyrt at skaffe sig. Kurven er vist købt i Silvan, men du kan også finde dem hos IKEA, H&M og andre steder. Garnet var en rest, men kan købes billigt i Søsterne Grene.

Jeg starter med at tegne en skitse med blyant på kurven. Ikke noget særlig tydeligt, men lige nok til at man kan se hvor man skal sætte nålen. Herefter brodere jeg med kædesting i en halvcirkel. Når halvcirklen er broderet, syes vipperne på langs kanten, altså bare en tråd ud i længden. Hæft i enderne så broderiet ikke går op. Jeg har lavet et øje af gangen.

Her kan du se hvordan du laver kædesting:

Billedet er lånt af Hendes Verden

Meget enkelt og nemt at lave. Og jeg er virkelig stolt af resultatet. Jeg skal bruge min kurv til at opbevare vores lille piges legetøj i, men man kan bruge den til alt muligt. Man kan også vælge at brodere et andet mønster på, som stjerner, hjerter eller en sol. Man kan også vælge at lave pompomer og sætte på, det er også virkelig sødt. Det er kun fantasien der sætter grænser for hvordan man udsmykker sin kurv.

Share on
Previous Post Next Post

You may also like

2 Comments

  • Reply Frejjack - DIY til børneværelset - Frejjack

    […] Opbevaring virker altid som om det er altid er det store issue når det kommer til børneværelser. Hvor skal man gøre af alt deres legetøj, så det både er nemt at rydde op men også nemt for dem at finde frem. Indtil videre så opbevare vi alt møffes legetøj i den her kurv jeg har lavet. Det er ikke sikkert det er nok på sigt. Men jeg synes det er smart at den kan stå på gulvet eller i en reol, så hun selv kan finde det hele frem men samtidig være fin når det hele er ryddet til side. Det er en ret nem både at pimpe en kruv op på og gøre det lidt mere fin. Find beskrivelsen lige her. […]

    16/07/2019 at 14:55
  • Reply Frejjack - DIY - Fletkurv med pom pomer - Frejjack

    […] Det er efterhånden noget tid siden at jeg begyndte på denne DIY, men så kom der en masse ting som hoppede foran i køen (bla. en baby). Indtil videre så er planen at mini møffes legetøj skal opbevares i de her to fletkurve. Så må vi se hvor længe det holder. Opbevaringskurvene kan både bruges på børneværelset, men de kan også sagtens bruges andre steder i hjemmet, som f.eks. kontoret eller i stuen. Min DIY til opbevaringskurven med øjenvipper finder du her. […]

    29/07/2019 at 18:05
  • Leave a Reply