Follow:

Bryllupsinspiration

bryllupsinspiration

I næste uge er det et år siden at min bedre halvdel friede til mig. Han tog totalt røven på mig den gang, jeg havde slet ikke set den komme. Vi har talt en del om hvad vi gerne vil til vores bryllup, men der bliver ikke noget bryllup i år. Vi har lige et barn vi skal have styr på først, så planen er at vi skal holde bryllup til næste år. Men det betyder ikke at man ikke godt kan gå i gang med at planlægningen. Når man er sådan lidt en planlægningsfreak, som jeg er, så kan man næsten ikke gå i gang for tidligt. Og især når ventetiden på den lille, lige nu virker rigtig lang, så er det godt lige at få tankerne ledt hen på noget andet.

Billederne er fra Pinterest

Jeg har lavet en del skitser på det jeg godt kunne tænke mig, men jeg bruger også både Pinterest og Instagram rigtig meget til inspiration. Det overordnet tema er nok simpelt og romantisk. Jeg er ikke til alt for meget dims og pynt, men lidt skal der være og det må gerne være både simpelt og minimalistisk. Jeg har efterhånden samlet en del inspiration inde på min Pinterest, hvor du kan hoppe ind og få et indtryk af den stemning jeg søger. Og måske selv blive inspireret.

Jeg følger en del profiler på Instagram som handler om bryllupsinspiration. Der findes virkelig mange forskellige profiler, men to som jeg særligt er glad for er @weddingphotoinspiration en profil med alle mulige stemningsbilleder og bryllupsbilleder. @by_cerise har det fineste univers og mange smukke inspirationsbilleder, samtidig er det en virksomhed der planlægger bryllupper og events, og hvor man kan leje forskellige ting til sit bryllup igennem. Kom endelig med forslag hvis du følger en profil med masser af god bryllupsinspiration.

Billeder fra Pinterest

Jeg har selvfølgelig været på biblioteket og låne Bryllup som er den bog som nogle af Danmarks sejeste bloggerdamer har lavet. Der er virkelig meget god inspiration og mange gode tips til hvordan man griber hele planlægningen an.

Der vil helt sikkert komme flere indlæg som det her, jo tættere vi kommer på og jo flere ting som falder på plads. Der er som sagt lidt tid endnu og lige om lidt får jeg hænderne fulde med noget helt andet.   

Billeder fra Pinterest
Share on
Previous Post Next Post

You may also like

No Comments

Leave a Reply