Follow:

Hospitalstasken

hospitalstasken

Nu er der ikke længe til at vi skal møde vores lille pige for første gang. Det betyder også at tasken til hospitalet skal pakkes. Jeg har synes det var lidt svært at finde ud af hvad jeg skulle pakke, men jeg har taget udgangspunkt i pakkelisten fra OUH (da det er der jeg skal føde) og så har jeg søgt inspiration forskellige steder.

Det kan være meget forskelligt hvad man synes der er vigtigt at have med, men der er nogle helt standard ting som skal pakkes i tasken til hospitalet, f.eks. skal man have tøj osv med til både barn og forældre. Nogle steder skal man selv have bleer og bind med og andre steder skal man ikke. Jeg har jo aldrig prøvet det før, så der er nok nogle af tingene som er overflødige og måske har jeg glemt noget. Men jeg tænker at jeg har det vigtigste hvis bare jeg følger den liste som sygehuset selv har lavet.

Tasken til baby:

  • 2-3 bodyer med både lange og korte ærmer.
  • 2 par bukser
  • 2 par strømpebukser
  • 2 par strømper
  • 2 natdragter (1 med lange ærmer og 1 med korte)
  • 2 huer
  • Cardigan
  • Tæppe
  • Dyne
  • Stofbleer
  • Bamse, sut, bleer og vådservietter (ikke umiddelbart nødvendigt)
  • Autostol

Jeg har pakket sådan at jeg har tøj til 2-3 dage fordi man ikke ved om man ender med at skulle være indlagt. Jeg har så både pakket bodyer med korte og lange ærmer, da det ikke er til at sige hvordan vejret er. Jeg har ikke den store erfaring i hvad for noget tøj baby skal have på så jeg har både pakket bukser og strømpebukser, så er jeg i hvert fald sikker på at jeg er dækket ind. Jeg har også pakket lidt bleer, vådservietter og en sut, just in case. Umiddelbart er det ikke nødvendigt, men man ved aldrig, så jeg vil hellere være på den sikre side.

Tasken til forældre:

  • Vandrejournal (evt. fødselsplan)
  • Ammebh’er
  • Ammeindlæg + uldindlæg
  • Nettrusser
  • Læbepomade og hårelastik
  • Lanolincreme
  • Ansigstspray
  • Behageligt tøj
  • Kimono
  • Toiletsager
  • Kamera og mobil + oplader
  • Mini højtaler til musik
  • Sutsko
  • Snacks

Jeg har pakket nogle meget standard ting til os selv. Jeg tænker at sygehuset har de der trusser, men jeg har købt nogle ekstra til når vi kommer hjem og har derfor taget nogle med på sygehuset også. Grunden til jeg har købt dem er at de bind man skal bruge efterfølgende er giga store og kan ikke umiddelbart være i mine almindelige trusser. Og så har jeg hørt at man ikke rigtig kan overskue at have andet end dem på alligevel. Men lad os nu se. Derudover har jeg læst og hørt at life savers er læbepomade, hårelastik og lanolincreme. Derudover har jeg hørt fra flere at uld ammeindlæg er rigtig godt til at regulere temperaturen med og at de skulle være gode mod brystbetændelse, i kombination med cremen selvfølgelig.

Jeg er meget spændt på om jeg nu har pakket det rigtige eller om vi kommer til at mangle noget. Men sådan er det jo altid når man prøver noget første gang, man ved aldrig om man er godt nok forberedt.

Følg mig via FaceboookBloglovin og Instagram @Frejjack

Share on
Previous Post Next Post

You may also like

2 Comments

  • Reply Kristine

    Hvis skal være på hospitalet i længere tid kan jeg anbefale at have et blad, bog og/eller Sudoku med. God fornøjelse med det.

    11/06/2019 at 14:17
    • Reply admin

      Det var et godt forslag! 🙂 Tak !

      12/06/2019 at 09:47

    Leave a Reply