Follow:

En crazy beslutning

Som om det ikke er nok at blive forældre, så har vi da også lige taget en anden ret livsforandrende beslutning. Vi har det sidste halve år gået og kigget på hus. Vi bor lige nu i en ”3-værelses” lejlighed på 3. sal inde i midtbyen. Og nej der er ikke 3 værelser, der er 1 værelse og to stuer som er skilt ad med en væk på 40 cm. Så det vil jeg ikke umiddelbart kalde for en 3-værelses.

Vores lejlighed er som sådan rigtig fin og har en god størrelse når man er et par. Men når vi nu lige har fået en lille ekstra beboer i husstanden, så bliver pladsen lidt trang. Og så er jeg ikke så vild med at skulle op og ned til 3. sal med en lille baby på armen.

Vi havde fundet et hus tilbage i januar som vi faktisk bød på, men ikke fik. Det har vi så været ret trætte af da det var lige det hus vi drømte om. Men sådan er det nogle gange. Så vi havde besluttet at indstille søgningen af hus indtil vores lille pige kom til verden. For vi ville aldrig kunne nå at flytte og så videre inden. Men ved et tilfælde faldt vi over et hus, som viste sig at være huset! Og så gik det hele lige pludselig meget stærkt. Vi var ude og se det en torsdag. Blev enige med sælger om en pris lørdag og skulle ud og skrive under tirsdag. Men mandag aften blev vi ringet op at der var kommet et bud mere på huset. Pisse ærgerligt og træls. Især efter vores sidste forsøg. Men vi havde til dagen efter til at komme med et bud. Det blev en lang nat med lidt søvn og meget snak. Men vi endte med at blive enige. Vi gik meget ud fra devisen der hed, hvor gerne vil vi have det her hus? Og hvad tror vi de andre har budt?

Vi endte med at få huset og var ude og skrive under på en købsaftale om tirsdagen som planlagt. Vi endte dog med at give en anden pris end den vi havde forventet til at starte med. Men nu er huset vores! Og vi gælder os helt vildt til at skulle flytte ind i det til efteråret. Vi nåede lige at få de fleste detaljer på plads med banken osv inden jeg fødte, så vi ikke skulle tænke så meget på det oveni. Det bliver så skønt at få sit helt eget sted og så med have. Kæmpe drøm for mig at blive husejer, da det er det jeg er vokset op med og det jeg gerne ville give mine børn muligheden for. Jeg synes det har været skønt at bo i lejlighed. Især mens vi bare har været et par. Det har været nemt og billigt. Men nu glæder jeg mig også bare til at vi får vores eget sted. Jeg lover at der nok skal komme en hel masse med bolig og indretning her på bloggen. Og selvfølgelig med en masse DIY-projekter. Jeg er allerede ved at planlægge en masse ting jeg gerne vil lave i vores nye hus og så fornemmer jeg at det har ret stor interesse fra jer.

Følg mig via FaceboookBloglovin og Instagram @Frejjack

Share on
Previous Post Next Post

You may also like

2 Comments

  • Reply Lisbeth

    Iiih, hvor fantastisk! Kæmpe tillykke med det. Glæder mig til at høre alt om det – og baby- hurtigst muligt 😀

    Knus

    09/07/2019 at 21:21
    • Reply admin

      Glæder mig så meget til at få besøg af dig i vores nye hus og når du skal se baby 🙂

      10/07/2019 at 16:46

    Leave a Reply