Follow:
All Posts By:

admin

    Forberedelse til årets bogforum

    Forberedelse til bogforum 2018

    Reklame – Pressebillet

    Så er det lige om lidt, årets BogForum. Og jeg glæder mig som et lille barn. Jeg har set frem til det siden at jeg sidste år blev forhindret i at deltage. Jeg har kun deltaget på BogForum en gang tidligere, for nu 2 år siden (læs om det her). Men det var sådan en skøn oplevelse at jeg simpelthen er nødt til at deltage igen. Jeg skal i år afsted med min mor, min tante og min kusine. Vi er en dejlig samling læseheste, men med ret forskellig smag i bøger. Men vi kan dog blive enige om en del vi synes er godt.

    Jeg har på forhånd været i gang med at kigge programmet igennem for at se hvad det indeholder af spændende oplæg. Vi skal afsted om søndag i år. Jeg ville egentlig gerne have været afsted både lørdag og søndag, men der skal også lige være tid til det. Det var der så ikke i år. Jeg har samlet hvilke ting jeg umiddelbart har planlagt at se her:

    • Mick Vraa – Fortæller om den sidste bog i serien om Dansk Vestindien, “Faith”.
    • Pelle Hvenegaard – Fortæller om sin bog ” Kære Zoe Ukhona”
    • Anders Matthesen – Interviews af Signe Molde om “Ternet Ninja”
    • Samtale mellem Thomas Korsgaard og Tine Høeg
    • Sara Omar – Fortæller om sin bog “Dødevaskeren” (læs anmeldelse her)
    • Morten Pape – Fortæller om sin bog “Guds bedste børn”
    • Rosa Liksom – Fortæller om sin bog “Oberstinden” (læs anmeldelse her)
    • Merete Pryds Helle – Fortæller om sin bog “Vi kunne alt”

    Det er umiddelbart kun et udpluk af det jeg gerne vil se. Der er mere på listen og hvis jeg kender mig selv ret, så når jeg nok ikke det hele. For jeg skal også lige nå at kigge på bøger og så har de andre sikkert noget jeg har overset på listen.

    Skal du til BogForum i år?

    Velkommen til mit nye hjem

    Det er ved at være noget tid siden at I har hørt fra mig. Men som I kan se er der sket en del på trods af stilheden. Jeg har nemlig rykket min blog væk fra Nouw og over så den ligger helt selv og samtidig fået ændret en del på designet. Jeg er selv ret godt tilfreds med resultatet selvom der nok vil være nogle børnesygdomme her i starten. Det kan også være I oplever at der måske mangler et billede hist og her, men jeg arbejder på at få det sidste på plads.

    Continue reading

    Et outfit og en snak om genbrug

    Der sker godt nok meget for tiden så det er ikke meget jeg får tid til bloggen. Jeg skal vist lige finde mig selv og balancen efter sommerferien igen. Men jeg tror måske snart jeg er ved at være der igen. Dog har jeg ligget syg de sidste par dage, hvor jeg bare har brugt dagene i sengen på at komme ovenpå igen.

    Continue reading

    Hjemmelavet æblegelé

    æblegelé

    Nu er det ved at være sæson for æbler. Men hvis du har for mange æbler eller nogle som er faldet på jorden, så kan du nemt få dem brugt ved at lave æblegelé. Du kan både bruge det på brød, til grød eller sammen med ost på knækbrød. Derudover går jeg lidt med en ide om at lave en kage med et indlæg af æblegelé. Det er egentlig en ret enkel og nem opskrift og uden ret mange ingredienser, men det tager lidt tid at lave. Så hav tålmodighed.

    Jeg fik omkring 4,5 kg æbler med hjem fra min tantes have, da en stor gren var knækket af hendes gamle æbletræ. Så det er blevet til en del æblegelé efterhånden. Det du skal bruge er:

    • 2 kg æbler (helst ikke helt modne)
    • 6 dl vand

    Skær æblerne i både men behold skræl og kerner. Kom dem i en stor gryde og tilsæt vand. Lad det koge ved svag varme under låg, til saften er trukket ud af æblerne. Eller til de er kogt godt ud. Hæld derefter mosen op i en saftpose og si saften fra. Hvis du ikke har sådan en så kan du bruge et viskestykke og en sigte eller et dørslag. Lad det stå og dryppe til dagen efter.

    Æblegele

    For hver liter saft der kommer ud af de kogte æbler skal der bruges:

    • 1 kg sukker
    • ½ tsk vaniljesukker

    Jeg har lavet opskriften af flere omgange og det er aldrig helt samme mængde saft der kommer ud af det, så fortvivl ikke hvis du ikke får en hel liter ud af mosen.

    Kom saft, sukker og vaniljesukker i en gryde og bring det i kog. Alt efter den ønskede konsistens skal det koge mellem 20-40 min. Jo længere du koger det jo tykkere og mere stift bliver det i den anden ende. Den portion du ser på billedet er kogt længe og derfor får den farve og også en meget stiv konsistens. Denne bruger jeg mest på brød og den kommer nok også i en kage. Hvor min anden portion er mere lys og mere blød i konsistensen. Den bruger jeg på min grød om morgenen.

    Kog vand op og skold glassene af. Alternativt kan du skylle dem med Atamon. Hæld geléen på glas og stil den i køleskabet. Kom først låg på når det er kølet helt af.

    Følg mig via FaceboookBloglovin og Instagram @Frejjack

    Når ensomhed bliver en ting

    Når ensomhed bliver en ting

    Jeg har aldrig rigtig følt mig ensom. Jeg har altid haft det godt i mit eget selskab. Jeg har altid haft gang i tusind ting og haft masser af mennesker omkring mig. Men efter jeg er startet på et nyt studie kan jeg godt mærke at ensomheden kommer og prikker mig på skulderen.

    Sidste mandag startede jeg op på et nyt studie i Odense, men jeg startede min dag i Kolding med at byde alle de nye velkommen der. Som jeg nok har sagt et par gange er jeg en del af en netværkforening der. Det var en super hyggelig start på dagen. Men da tiden blev til at vende snuden mod Odense og mit eget studie, havde jeg allermest lyst til at blive. Vi mennesker er flok dyr og har det bedst i samlet flok. Om ikke andet med det man kender i det mindste.

    Det har virkelig været lidt af en mavepuster at starte på et nyt studie. Det er som at begynde helt forfra på alting. Nye mennesker, “nye” omgivelser og forhåbentlig nye venner. Men når du ikke har nogen anelse om hvem du læser sammen med og to tredjedele af dem du har undervisning med har en anden nationalitet end dig. Så er det svært ikke at føle sig ensom.

    Men jeg trøster mig lidt ved tanken om at jeg nok ikke er den eneste der føler sig ensom på studiet. Og når vi lige får taget os sammen og fundet hinanden, så skal det nok blive godt. Det krydser jeg i hvert fald fingre for.

    Følg mig via FaceboookBloglovin og Instagram @Frejjack