Follow:

Bøger jeg læser lige nu #februar

Svalens graf | Toner i natten | Sommeren jeg mødte dig

Læs også: Bøger jeg læser lige nu #januar

Så nåede vi til denne måneds bøger. Jeg har taget hul på nogle af alle dem jeg havde liggende fra jul og en enkelt som jeg har haft et halvt år, men ikke har fået læst endnu. Det er lidt planen at jeg vil forsøge at få læst alle de bøger jeg mangler i reolen. Der er faktisk en del som jeg har købt men aldrig har åbnet. Men der kan altid lige komme en ind var højre som jeg bare må læse. Apropos bogreol, så har jeg lige ryddet op i den og fået sat det hele lidt pænere op, så jeg deler nok nogle billeder en af dagene.

Jeg har tidligere fortalt om hvor meget jeg holder af Jojo Moyes bøger, så det kommer nok ikke bag på nogen at jeg ønskede mig nogle flere i julegave. Jeg talte dem lige i dag og jeg har vist 8 stk 😉 Jeg glæder mig også til at kaste mig over de to jeg har fået i gave, især ‘Toner i natten’ som er den nyeste, har jeg set frem til at læse. Og jeg vil ikke lyve for jer, jeg har allerede læst den færdig 😉 Bagside teksten lyder sådan her:

Isabel Delancy har altid taget sin priviligerede tilværelse for givet. Livet har været let for den velhavende violinist, der lever et lykkeligt liv i London sammen med sin familie.

Da hendes mand på tragisk vis omkommer i en bilulykke og efterlader hende med en kæmpe gæld, må Isabel dog pakke sit liv sammen, sælge huset og flytte på landet med sine to børn.

I “Toner i natten” bruger Isabel det sidste af sin opsparing på at forhindre deres nye hjem – en faldefærdig rønne – i at falde sammen om ørerne på dem og tager derfor taknemligt imod hjælp fra naboen Matt. Hvad Isabel ikke ved, er, at Matt har sine egne skumle hensigter godt gemt bag den flinke facade

Læs også: Bøger jeg læser lige nu #december

‘Sommeren jeg mødte dig’ er en af de første romaner som Jojo Moyes har skrevet, og jeg har hørt at den skulle være mindst lige så god som ‘Mig før dig’. Det er faktisk ikke min ynglings, men god var den helt sikkert, så det må denne også helt sikkert være. Bagside teksten lyder sådan her:

‘Der sker ikke meget i den lille søvnig badeby Merham, hvor de to veninder Lottie og Celia vokser op som søstre i 1950’erne. Det er kort sagt et drønkedeligt sted at være næsten voksen, da en gruppe kunstnertyper indtager byens smukke art deco-hus, Arcadia, tiltrækkes de to piger af det bohemeagtige miljø, som byens spidsborgere har travlt med at sladre om. Det bliver den sommer, hvor pigerne bliver voksne, men også den, hvor der bliver slået et uopretteligt skår i deres venskab.

Halvtreds år senere bliver Arcadia igen genstand for byens sladder, da en finansmand vil forvandle det misligeholdte hus til et smart badehotel. Under renoveringen vækkes det gamle hus gradvist til live og med det også hemmelighederne om det, der skete den sommer for mange år siden.

Svalens graf er en selvstændig fortsættelse af ‘Dinosaurens fjer’ som jeg læste tilbage i december. Jeg var overraskede begejstret for bogen, og håber at denne er lige så god. Jeg kan godt lide at der kommer et lidt videnskabeligt islæt ind over en roman, det gør for mig at jeg føler jeg bliver klogere samtidig med at jeg bliver underholdt. Om det så er helt faktuelt korrekt, det som der bliver skrevet i romanen må man tage med for oplevelses skyld. Jeg ved dog at Sissel-Jo Gazan også er uddannet biolog, så noget rigtig må der være med. Bagside teksten lyder sådan her:

For at overleve må man nogen gange konfrontere sandheden og sygdommen. Men hvorfor?

Marie Skovs lovende forskerkarriere kollapser, da hendes professer begår selvmord, og hun står alene med en kontroversiel ny viden om børnevacciner. Samtidig begynder hendes pæne familie at gå i opløsning, og midt i kaosset skal hun finde mod og styrke til at redde tusindvis af menneskeliv, ikke mindst sit eget.

Hun får uventet hjælp fra viekriminalinspektør Søren Marhauge, der nægter at lukke sagen om professerens selvmord. Han tager loven i egen hånd for at få trævlet fortidens indviklede hemmeligheder op, og de trækker tråde lagt ind i hans eget liv.

Hvilke bøger har I planer om at læse i februar?

Indeholder Affiliate links

Følg mig via Facebook , Bloglovin eller Instagram @Frejjack.

Share on
Previous Post Next Post

You may also like

No Comments

Leave a Reply