Follow:
Browsing Category:

DIY

    Hæklet pung

    DIY hæklet pung
    Hvis man har fulgt lidt med på min instagram @frejjack, har man nok set at jeg har delt lidt løbende billeder fra dette projekt. Jeg øver mig virkelig i at blive bedre til at hækle. Så det nyeste skud på det projekt er at lære at hækle mønster. Det er ikke helt nemt og jeg har også haft noget alt for tykt garn til den størrelse nål jeg har brugt her. Selve fremgangsmåden minder rigtig meget om det net som jeg har lavet, find opskriften her. Dog laver man kun en enkelt stangmaske og springer en maske over, for at lave selve hulmønsteret. Når man så skal udfylde hullerne lader man “bare” værre med at springe en maske over.

    Læs også: DIY – hæklet net

    Jeg er startet med et ret simpelt mønster, men mit næste projekt bliver noget i samme stil dog hvor mønsteret skal være bogstaver. Det er jeg ret spændt på hvordan bliver. En god hjælp til hvordan man laver selve mønstret er at lave et “mønster” på ternet papir, med det antal masker man har slået op i bredden. Herefter gælder det om at holde styr på antallet af masker, for at sikre at mønsteret bliver som man gerne vil have det. Jeg skal lige øvre mig lidt mere og så vil jeg gerne lave en opskrift på denne pung og måske på en med bogstaver. Planen er i hvert fald at jeg vil dokumentere det næste projekt løbende med billeder, og lave et samlede indlæg med det. En video bliver umiddelbart for besværligt at lave. Kunne I være interesseret i en opskrift?

    Læs også: DIY – Hæklede hue med pelskvast

    Følg mig via FaceboookBloglovin og Instagram @Frejjack

    DIY – Hæklet net

    Hæklet net

    Så blev det endelig tid til min DIY guide til det hæklede net som jeg har vist frem ovre på Instagram. Jeg har denne gang lavet en lille video, som jeg håber virkelig er hjælpsom.

    For at lave dette net skal du bruge:

    Nål: str 2,5

    Garn: Bomulds garn cirka 75 g (alt efter ønsket størrelse)

    __________________________

    Det er en relativ nem opskrift, for at kunne lave den skal man kende følgende masker:

    lm: luftmasker

    fm: fastmasker

    dlb stm: dobbelt stangmaske (vises hvordan i videoen)

    __________________________

    Nette er ikke så stort, men der er stadig plads til en del. Jeg har til denne opskrift valg at lave bunden af 100 lm, og med 30 rækker felter op. Hvis du vil have et større net kan du tilføje 20 til 40 lm til bunden og 4 til 8 feltrækker i længden. Det vigtigste er at der er et lige antal du bruger for at opskriften skal fungere. Til stropperne har jeg brugt et gammelt bælte jeg har fundet i en genbrugsbutik.

    Kom gerne med jeres mening, var det mere forvirrende end hjælpsom eller hvordan?

    Følg mig via FaceboookBloglovin og Instagram @Frejjack

    DIY – hæklede hue med pelskvast

    hæklede hue med pelskvast

    ​​​​Jeg har flere af sådan nogle pelskvaste som jeg har hængende på mine tasker. Da den ene så faldt af, skulle den jo have et nyt formål, derfor besluttende jeg at hækle en hue. ​Jeg har fulgt Lutter idyls opskrift som du kan finde lige her, jeg har dog lavet et par ændringer. Huen er blevet lidt stor i det synes jeg så derfor er ændringerne også derefter.

    Følgende har været min fremgangmåde:

    Nål: str. 3

    Garn: 100 g Alpacka solo fra Jarbo

    Slå først 75 luftmasker op og vend med 2 luftmasker. Resten skal hækles som halvstangmaske i bagerste led og ved med 2 luftmasker. Gentag dette i 70 rækker. Mål dog efter løbende om huen passer i omkreds, jeg har et meget lille hoved derfor kan der være stor forskel. Når stykket er stort nok hækl det sammen med fastmasker hele vejen op. Til sidst sy den sammen i toppen og fastgør pelskvasten.

     Nu vil jeg pakke mit seneste projekt og tage til Svendborg for at besøge min mor. Jeg skal kun være der til i morgen, hvor jeg skal til Odense igen for at fejre en veninde og søndag står på kreahygge med nogle skønne kvinder. Rigtig god weekend!

    Følg mig via FaceboookBloglovin og Instagram @Frejjack

    DIY – Nøgleringe

    DIY nøglering

    Reklame – indlægget er udgivet i samarbejde med Engelbert Strauss

    Hvis du er så heldig at have vinterferie, så er der forhåbentlig masser af tid til at være kreativ. Jeg har for nogle år siden fået en rigtig fin nøglering af min mor i læder. Desværre er den lavet sådan at nøglerne ret ofte falder ud hvis den hænger fast i noget. Derfor har jeg valgt at lave nogle nye nøgleringe. Den ene er til mig og den anden er til kæresten. Når man skal finde sine nøgler nede i tasken, så er det lidt nemmere hvis nøgleringen har lidt farve.

    Det vigtigste da jeg skulle lave de nye nøgleringe var at mine nøgler ikke kunne falde ud. Jeg har valgt både at lave en som med en karabinhage og en med sjækel. Begge dele kan du købe hos Engelbert Strauss. Falkskærmsnoren har jeg købt hos Panduro og den imiteret ruskinds snor har jeg købe hos Søsterne Grene, begge i 3-pak med forskellige farver.

    Begge nøgleringe er rimelige simple at lave. Til den pink nøglering har jeg brugt følgende:

    • Imiteret ruskinds snor
    • Karabinhage
    • Pap
    • Saks
    • Lim

    Man tager et stykke pap og folder det i den højde man ønsker ens vedhæng skal være. Herefter vikles snoren rundt om pappet, ligesom hvis man ville vikle det op. Vikle hele snoren på, men gem to stykker som skal bruges til at binde rundt om og til hanken. Tag snoren af pappet og kom det ene stykke snor i gennem og bind en knude så det hele ikke går fra hinanden. Herefter bindes det sidste stykke snor om og limer enderne sammen. Herefter klipper man snoren op i enden. Søsterne Grene har lavet en virkelig fin video til hvordan man gør lige her.

    Til den knyttede nøglering har jeg brugt følgende:

    • Faldskærmssnor
    • Sjækel
    • Skruetvinge
    • Lim og ligther

    Jeg har knyttet siden jeg var barn, så for mig ligger det vist bare i hænderne. En fordel er at have en skruestvinge som man kan sætte fast på bordet og så kan man binde sit arbejde fast til det. Det gør det altså noget nemmere at arbejde. Du kan finde skruetvinger hos Engelbert Strauss lige her.

    Du starter med at sætte snoren du skal binde om fast på sjæklen og herefter “binder” du en knude omkring snoren. Se billedet nedenfor. Når din knytning er så lang som du ønsker, tager du den snor som skal gemme de andre fra og de andre klippes af og brændes i enden så de ikke går op. Herefter vikles den sidste snor rundt så det bliver pænt, den brændes også i enden og limes derefter fast.

    Følg mig via FaceboookBloglovin og Instagram @Frejjack

    D.I.Y stor julestjerne

    Glædelig 2. søndag i advent! Sidste år lavede jeg denne video, hvor du kan se hvordan du nemt kan lave en virkelig fin julestjerne. Jeg tænkte at den godt kunne tåle at blive vist igen i år, da den stadig er virkelig fin at have hængende og rigtig nem at lave. Jeg lavede blandt andet et par stykker af dem da vi pyntende kontoret op i mandags, dog uden lyskæde.

    Nu er sneen også kommet til Fyn, så det er lige vejr til at være indendøre og hygge. Vi skal til julefrokost hos svigermor i dag. Det er altid spændende at se hvad hun har fundet på af mad.

    Følg mig via FaceboookBloglovin og Instagram @Frejjack