Follow:
Browsing Category:

Inspiration

    Et outfit og en snak om genbrug

    Der sker godt nok meget for tiden så det er ikke meget jeg får tid til bloggen. Jeg skal vist lige finde mig selv og balancen efter sommerferien igen. Men jeg tror måske snart jeg er ved at være der igen. Dog har jeg ligget syg de sidste par dage, hvor jeg bare har brugt dagene i sengen på at komme ovenpå igen.

    Continue reading

    En app du bør kende

    Hvis man går op i hvad man kommer i hovedet af beauty produkter, så er der en app man virkelig bør kende. Kemiluppen er en app fra forbrugerråddet Tænk. På app’en kan du søge på de produkter du har købt, eller overvejer at købe, for at se hvilke ingredienser de indeholder. For det kan virkelig være en jungle at finde rundt i hvad der gemmer sig i de forskellige produkter.

    Samtidig giver kemiluppen produkterne en bedømmelse alt efter hvilke ting de indeholder. Her findes der 3 forskellige mærker alt efter hvor godt de har scoret i testen. A-kolben som er for produkter der ikke indeholder problematiske indholdstoffer og som man roligt kan bruge. B-kolben betyder produkter som er fri for en lang række uønskede kemikalier, men som kan indeholde parfume eller ingredienser som kan være belastende for miljøet. C-kolben er for de produkter som indeholder en række ingredienser som er lovlige, men som kan være mistænkt for at udgøre en sundhedsrisiko.

    Det er en app som jeg er blevet ret glad for i forbindelse med, at jeg forsøger at skifte lidt ud i mine beauty produkter. Som jeg skrev i dette indlæg, så kunne jeg godt tænke mig at få skiftet lidt ud og få flere økologiske produkter ind. Eller i hvert fald produkter som ikke indeholder alt muligt halløj.

    Jeg er selv blevet overrasket når jeg har scannet nogle af de produkter jeg har hjemme på badeværelset, både positivt og negativt. Så det er hermed en anbefaling fra mig af. Det er en god guide i jagten på beauty produkter som ikke indeholder for mange skadelige stoffer. App’en er ikke perfekt og ikke altid helt opdateret, men et virkelig godt bud hvis man som mig er lidt blank når det kommer til ingredienslister.

    Følg mig via FaceboookBloglovin og Instagram @Frejjack

    Et outfit, et udsalgskup og noget med farver

    Jeg har aldrig gået ret meget med farver. Jeg har altid været typen der gik meget i sort, hvid, grå og blå. Men det er som om der er ved at ske noget i min garderobe. Jeg har i hvert fald fået flere farverige ting ind. Og så er jeg begyndt at kombinere dem. WHAT!? Det ville jeg aldrig have troet om mig selv. Men den her kjole er bare virkelig fin og jeg har lyst til at gå med den hver dag. Jeg fandt den på udsalg til halvpris da vi var i Amsterdam. Og jeg viste med det samme at den skulle med hjem.

    Hvis sandheden skal frem havde jeg nemlig lurret lidt på den herhjemme. Men ikke turde købe den fordi “jeg jo ikke går med farverigt tøj”. Men det er som om at ferier kan få en til at prøve nye ting. Vi kender vel alle sammen det der med at når man er på ferie, så er det smarteste i hele verden den der sarong med vildt mønster. Men går i den hele ferien og tænker nu skal jeg vise alle dem derhjemme hvor fedt det er at gå i. Men når man så kommer hjem er det bare knap så fedt. You get my point?

    Sådan er det ikke med den her kjole. Men jeg havde nok aldrig købt den hvis jeg faldt over den herhjemme. Derudover så købte jeg også et par lyserøde sneakers. Heller aldrig en ting jeg tidligere havde gjort. For alle mine tidligere sneakers er enten grå eller sorte. Men jeg er vild med dem og jeg elsker dem. Det er efterhånden sjælendt at jeg gør de der gode udsalgsfund. Men den her gang føler jeg virkelig at jeg har gjort et kup.

    Og ja så er jeg pisse glad for den taske jeg vandt fra Adax. Prøv dog lige at se den. Og ja den er sort og hvid. Men små skridt ik? 😉

    Følg mig via FaceboookBloglovin og Instagram @Frejjack

    Beauty favoritter 2

    Reklame – Nogle af produkterne er modtaget i gave

    Tilbage i maj delte jeg nogle af mine beauty favoritter. Men der kommer hele tiden nye til, så derfor har jeg lavet et nyt indlæg hvor jeg har samlet nogle af de produkter som jeg bruger allermest i øjeblikket. Nogle af tingene bære præg af, at jeg forsøger at få flere økologiske produkter ind i mine beauty rutiner. Jeg er begyndt at blive mere opmærksom på hvor meget lort man putter i hovedet og forsøger nu lige så stille, at udskifte mine yndling produkter ud med nogle som er økologiske.

    Miild – Concealer Duo

    Jeg skrev på et tidspunkt et indlæg om at jeg synes det var svært at finde en god concealer. Der havde jeg endnu ikke haft muligheden for at prøve denne fra Miild. Men det har jeg nu og er virkelig glad for den. Jeg synes virkelig den dækker fint og så holder den faktisk også ret pænt hele dagen. Den har dog været lidt på overarbejde i varmen, hvor jeg har svedt ekstra meget. Men på trods af varmen synes jeg faktisk den har klaret det bedre end andre concealere som jeg har prøvet. Og så er den øko!

    Ecooking – Lip Balm mint

    Jeg fik den her lip balm da jeg var til et event med Beame. Jeg kendte faktisk ikke mærket før, men jeg er virkelig kommet til at holde af deres produkter. Især den her lip balm med mint. Den fugter virkelig læberne godt igennem og så kan jeg virkelig godt lide konsistensen på den. Den er nemlig ikke for blød og heller ikke helt hård så man ikke kan få noget ud. Jeg fik også nogle små prøver på nogle af deres andre produkter som jeg har været ret glad for. Jeg skal til at have ny ansigtscreme og der har jeg besluttet mig for at jeg i hvert fald skal have deres natcreme. Og igen det er øko!

    Negleolie

    Negleolie er virkelig en fantastisk opfindelse! Hold nu op hvor gør det meget godt for mine negle, når jeg husker at bruge det. Mine negle bliver hurtigt tørre og så flækker de. Men når jeg bruger negleolie så holde de bare meget bedre, og samtidig får de en pænere farve (knap så tørre at se på). Den her købte jeg i Amsterdam i deres udgave af Matas. Det er ikke umiddelbart et mærke jeg tænker jeg skal investere i igen, men olien fungere. Hvis I har nogle erfaringer med en god negleolie så meld gerne lige ind, så jeg har lidt at gå efter næste gang.

    Chanel – Coco Mademoiselle

    Min absolut yndlings parfume! Jeg knus elsker den. Men den er også ret dyr. Jeg har bare lidt det problem at jeg kun kan lide meget få dufte. De må ikke være for stærke, ikke for søde, ikke for krydret osv. Den her er blandt de 3 parfumer som jeg kan overskue at bruge lige nu og har været det i en del år efterhånden.

    Har I nogle produkter I ikke kan leve uden?

    Følg mig via FaceboookBloglovin og Instagram @Frejjack

    3 podcast til din hverdag

    Nu er hverdagen for alvor tilbage. I dag har jeg første arbejdsdag efter 3 ugers ferie. Og jeg kan godt mærke at jeg synes det er lidt svært at komme igang igen. Men på den anden side har jeg også glædet mig til at komme igang igen. En af de ting jeg har set frem til, og det kan godt lyde mærkeligt, er mine cykelture. Jeg kan virkelig godt lide at cykle og især kan jeg godt lide at lytte til podcast når jeg cykler. Jeg er ikke altid så god til at lytte til det i løbet af mine dage på kontoret, fordi jeg har svært at ved læse eller skrive samtidig med at jeg lytter til en samtale. Men på cykelturen skal jeg kun koncentrere mig om min cykel og kan sagtens lytte imens.

    Det fede ved podcast er at man kan blive klogere eller inspireret mens man laver noget andet. Det er et koncept jeg virkelig er fan af. Det kunne være der var andre derude som havde det lidt på samme måde, eller bare godt kan lide podcast, så derfor har jeg samlet nogle af mine favoritter i øjeblikket.

    Great Women af Business
    Er en amerikansk podcast som handler om forskellige kendte kvinder (primært amerikanske), og hvordan de har haft succes med deres business. Så det er lidt en slags biografi af forskellige kvinder. Hvor du samtidig får de business principper som kvinderne har levet efter. Det er en utrolig spændende og inspirerende podcast, hvor man blandt andet får hele Coco Chanels historie og business principper.

    Sustain Daily Podcast
    Det kan være du kender Sustain Daily på forhånd eller måske kender deres magasin Sustain Yearly. Hele konceptet handler om at leve mere bæredygtigt, det kan måske godt virke lidt uoverskueligt. Men her får du en hjælpende hånd på vejen, mod et mere bæredygtigt liv.

    Fremtidens Ledelse To-Go
    En virkelig spændende podcast hvis man går med en drøm om en dag at blive leder. Det er ikke en manual i ledelse, men man får en masse tips til hvordan man kan være en god leder. Samtidig bliver der diskuteret nogle spænende og relevante dilemmaer, som man godt kan ende med at stå overfor som leder.

    Har I nogle gode podcast anbefalinger?

    Følg mig via FaceboookBloglovin og Instagram @Frejjack