Follow:
Browsing Category:

Oplevelser

    Et kroophold udover det sædvanlige

    Et kroophold udover det sædvanelige

    På fredag skal jeg noget jeg har glædet mig helt vildt til. Jeg skal nemlig på kroophold. Men det er ikke sådan et traditionelt kroophold. Nej min kæreste har inviteret mig på Henne Kirkeby kro, i anledning af hans fødselsdag. Og hold kæft hvor jeg glæder mig. Vi bestilte det tilbage i vinters og jeg har gået og glædet mig lige side. Og nu er det så lige om lidt.

    Man kan på deres hjemmeside både se billeder af værelserne, finde menuen og selvfølgelig læse lidt om historien bag. Det har jeg selvfølgelig gjort og det gør bare jeg glæder mig endnu mere. Jeg kan godt forstå hvis det, for nogen virker helt sindsygt at bruge de penge på det, som det koster at komme med denne 2 stjernede Michelin restaurant. Men det er vores fælles hobby og en fælles passion, som vi nyder at dele med hinanden og dermed også få nogle helt unikke oplevelser som vi kan se tilbage på når vi bliver gamle.

    Derudover så ligger det ikke så langt fra Vesterhavet så det regner jeg også med at vi lige skal ud og kigge til. Måske det bliver så godt vejr at man kan dyppe tærene i det også. Jeg krydser i hvert flad fingre. Og så lover jeg at jeg nok skal dele vores oplevelse med jer her og på min Instagram @frejjack.

    Følg mig via FaceboookBloglovin og Instagram @Frejjack

    Foto og foodstyling på Mmoks

    Reklame | Inviteret

    I starten af marts var jeg sammen med Fynske Influencers til foodstyling og fotoshoot arrangement på Mmoks. Sammen med de andre influencere brugte jeg et par timer på at lære at tage gode billeder af mad. Og samtidig blev jeg også meget klogere på mit kamera og hvordan jeg bliver bedre til at bruge det. Det var virkelig en hygge dag med lækker mad og godt selskab.

    Det var dygtige damer Anna og Malene som var så søde at dele ud af deres viden, så vi andre kunne blive meget klogere. Ovenstående billede er i øvrigt taget af Henrik. Han fangede mig i et meget koncentrerede øjeblik.

    Vi fik virkelig mange gode fif med på vejen af de kloge damer Anna og Malene. Her får du et par stykker som du kan bruge også selvom du ikke tager billeder af mad. Og som både gælder hvis du tager billeder med kamera eller mobilen:

    • Tag billeder i dagslys.

    Det er rigtig vigtigt at tage billeder i ordenligt lys og særligt dagslys giver gode billeder. Dog skal det helst ikke være i direkte lys, da det heller ikke giver gode billeder. Gerne lidt mere afdæmpet lys som findes om formiddagen og eftermiddagen.

    • Brug noget som kan reflektere lyset så skyggerne på billedet formindskes.

    Brug evt en flamingoplade eller en plade med sølvpapir på. Sæt den så den reflektere lyset i den bedste vinkel. Jeg prøver mig altid lidt frem med hvilken vinkel der er bedst, alt efter tid på dagen og mængden af lys.

    • Hav en plan med dit billede inden du starter.

    Det er altid en god ide at have en plan med det billede man gerne vil tage især hvis man tager billeder af mad. Hvis det er mad du tager billeder af så ændre strukturen på maden ofte hvis den går fra varm til kold og det kan ses på billederne. Så når det er mad vi taler om har du ikke altid så meget tid at løbe på. Men i mange andre sammenhænge giver det også god mening at have en plan og evt lave et par prøve billeder inden det endelige billede.

    • Pas på med at have for mange kontrastfarver i et billede.

    Hvis det er for mange farver på billedet kan det trække fokus fra det som man egentlig gerne ville have et billede af.

    Hvis du tager billeder på din mobil, kan jeg anbefale VSCO og Lightroom CC til redigering af dine billeder. Det er dem jeg selv bruger til at redigere billederne til min Instagram. Og de har rigtig mange gode og brugbar funktioner.

    Jeg håber at I kan bruge de her tips, det er i hvert fald selv nogle jeg bruger næsten dagligt nu.

    Følg mig via FaceboookBloglovin og Instagram @Frejjack

    To Do marts

    Tiden flyver virkelig afsted lige i øjeblikket. Jeg synes lige marts er startet. Så blinker man og nu er vi godt en uge inde i måneden. Måske har det noget at gøre med at jeg har rigtig travlt i øjeblikket. Hvis I spørg kæresten så er jeg aldrig hjemme, og det har han måske lidt ret i. I hvert fald lige nu. Marts bliver også en måned med fart på. Måneden startede ud med et skønt foodstyling event med Fynske Influencers som jeg glæder mig til at fortælle mere om. Ellers er planerne for marts:

    • Åbning af det nye Veras Copenhagen. Jeg snupper sødeste Anna under armen og så skal vi ned og kigge i Veras nye lokaler.
    • Bagefter skal vi straks videre til møde med Fynske Influencers hvor vi skal hører lidt mere om hvad der kommer til at ske i fremtiden.
    • En tur i teateret med to dejlige veninde hvor vi skal se Catch me if you can.
    • Påskefrokost med arbejdet.
    • Så skal jeg også forbi Veras market d. 11 i Storms Pakhus.
    • Holde et oplæg for nogle HA studerende om hvad et netværk kan.
    • Til fødselsdag hos en kammerat.
    • Meet-up med Fynske Influencers på Cafe Fleuri.

    Det er virkelig nogle ting jeg ser frem til i en tid med rigtig meget bachelor skrivning og arbejde til op over begge øre. Men kan man jo mærke at man lever, når man har travlt.

    Skal I lave noget spændende i marts?

    Følg mig via FaceboookBloglovin og Instagram @Frejjack

    Glimt af februar

    Nu er det blevet marts og forår, men her i Odense falder der stadig sne. Jeg håber virkelig at det snart stopper, for jeg er ikke særlig pjattet med det sne. Jeg synes virkelig at februar gik stærkt. Jeg føler virkelig at vi lige er gået i gang med den måned. Men på den anden side så har jeg virkelig også lavet mange ting i februar. Kæresten og jeg var på Fynboen og spise midt på måneden. Det var virkelig lækker mad. Dog en knap så god oplevelse af servicen.

    Jeg er i fuld gang med at skrive på mit bachelor projekt og bruger i den forbindelse min fine tavle, hvor jeg kan samle noter fra forskellige artikler og bøger inden jeg skriver et nyt afsnit. Jeg har overvejet om jeg skulle skrive et indlæg om hvad jeg skriver opgave om, men jeg ved ikke om der vil være interesse for det?

    Samtidig har jeg fået lavet det her virkelig fine net. Er mega pjattet med læder detajlen. Find en guide til hvordan man laver den lige her.

    Jeg har i løbet af februar været i Storms Pakhus to gange. Den ene gang i virkelig hyggeligt selskab med nogle af de søde damer fra mit arbejde. Og den anden var en hurtig frokost med kæresten. Billedet nedenunder ligner et billede fra en sommerdag. Det var det så ikke, det var virkelig koldt men meget smukt.

    I februar havde jeg også en aftale med nogle søde kvinder om at vi skulle lave fotoplader. Desværre måtte to af dem melde fra, så det endte med bare at være mig og Anna (Grødgrisen). Du kan finde en guide til hvordan man gør ovre hos Anna.

    Jeg har derudover brugt en del tid hos Speltfar, hvor jeg har drukket god kaffe og arbejdet. Det ender efterhånden ofte med at jeg møder Anja (Mind If I W(h)ine) dernede.

    Både Sara og Rikke har også lavet nogle fine indlæg med hverdagsglimt, som jeg helt sikkert synes I skal tjekke ud.

    Følg mig via FaceboookBloglovin og Instagram @Frejjack

    To do februar

    Nu ligger februar for fødderne af os og det er bare med at hoppe i med begge ben. Jeg har efterhånden fået lagt en del planer for februar, som jeg ser rigtig meget frem til. Min måned kommer nok især til at stå på bachelorskrivning, men derudover har jeg også en masse andre ting i vente:

    • Jeg skal mødes med tre af mine skønne venner og spise aftensmad samt se Disneys Aladdin.
    • Jeg har planer med Anne, Sara og Rebecca i midten af måneden hvor vi skal lave et lille krea projekt.
    • Til et lækkert event på Modo med nogle af de dejlige mennesker fra Fynske Influencers
    • Afholde mit første HAU arrangement i år
    • Kæresten og jeg skal til Dinnerdays på Fyenboen (der er stadig pladser, se her)
    • Drikke en masse kaffe med nogle skønne mennesker
    • Forhåbentlig besøge min veninde i hendes nye hus og så har vi en biftur til gode også
    • Så er der et par fester som jeg også er inviteret til i forskellige anledninger

    Jeg glæder mig rigtig meget til alle de skønne ting jeg skal i februar. Og til langt om længe at komme i gang med mit bachelor projekt. Skal du noget spændende i denne måned?

    Følg mig via FaceboookBloglovin og Instagram @Frejjack