Follow:
Browsing Category:

Personligt

    Glædelig jul

    Så kom dagen som har været ventet længe. Jeg er kommet hjem til familien og ser frem til et par dage hjemme i Svendborg, inden jeg igen vender snuden mod Odense. Jeg har glædet mig rigtig meget til at holde jul i år, og også været rigtig spændt på det. Kæresten og jeg skal nemlig holde rigtig jul sammen for første gang. Men efter 8 års forhold så tror jeg ikke det bliver noget problem. Vi skal være hos min mor i år og bliver en del mennesker, så der bliver tryk på. Vi har fået ansvaret for rødkålen i år, og der har kæresten så været i fuld gang med at lave rødkål til den helt store guldmedalje.

    Nu vil jeg smutte tilbage til familien og hjælpe med de sidste forberedelser. Jeg ønsker jer alle sammen en rigtig glædelig jul.

    Følg mig via FaceboookBloglovin og Instagram @Frejjack

    Det nyeste blæk

    Nu er det blevet tid til at vise mine nyeste tatoveringer frem. Jeg er blevet ret godt tilfreds med dem begge to. Dog skal den ene lige have en gang mere, da den har nogle små utydeligheder flere steder.

    Mine tatoveringer har aldrig haft nogen videre betydning eller mening. Det har altid bare været ‘pynt’. Denne gang har den ene dog en hvis betydning. Det er nemlig min lillebrors stjernetegn, men som stjernebillede. Jeg elsker at den er sammen sat af både prikker og streger, som giver det her virkelig simple og flotte udtryk. Jeg er i hvert fald helt vild med det.

    Min anden tatovering har ikke samme betydning som den anden, dog er det en tatovering som jeg har ønsket mig i flere år. Jeg har i flere år ønsker at få en armring tatoveret, men har været meget i tvivl om hvordan den skulle se ud og om jeg kom til at fortryde at have den. Nu er jeg ikke et sekund i tvivl om at det er en af de tatoveringer som jeg er aller gladest for. Måske er den en kombination af at gå og ønske det så længe og så at jeg virkelig synes det giver et fedt udtryk. Jeg elsker den personlighed som en tatovering giver, og altid noget ekstra til ens stil.

    Jeg har allerede en masse ideer til mine næste tatoveringer, se blandt andet det her indlæg. Jeg tror at den næste bliver en bog eller Mumrikken, men det er aldrig til at sige om jeg kommer på noget endnu bedre i mellemtiden.

    Ny vil jeg smutte tilbage til alle mine afleveringer og eksamen som er ved at tage pusten fra mig.

    Følg mig via FaceboookBloglovin og Instagram @Frejjack

    Min praktikplads

    Fra midten af september og frem til midten af december, har jeg fået muligheden for at være i et projektorienterede forløb i en virksomhed. Jeg skal være der to dage om ugen, så resten af ugen er jeg til undervisning i Kolding. Jeg er så heldig at jeg har fået en praktikplads hos Brandts Klædefabrik, mange tror det er museet, det er det ikke. Det er selve området i og omkring den gamle klædefabrik. Det er også her museet ligger, men de er som sagt en del af et større område. Det er under selve områdets administration jeg sidder i praktik, her er man med til at arrangere en masse arrangementer blandt andet H.C. Andersen festival, Blomster festival, Harry Potter festival og meget mere. Det er det univers jeg har fået lov til at være en del af gennem et par måneder nu, og jeg har virkelig set frem til at starte. Jeg er ikke så god til at sidde på skolebænken, så lige så snart muligheden for at lave noget “rigtigt” byder sig, er jeg på. Jeg skal være med til at lave det magasin som hedder Passagen, som udkommer to gange om året. Derudover skal jeg hjælpe med generel kommunikation og markedsføring af området, hvilket både er på de social medier, hjemmeside og nyhedsbrev. Det bliver virkelig spændende og se hvordan det hele fungere ud i en virksomhed, i stedet for at læse om det i teorien. 

    Nu vil jeg få gjort de sidste praktiske gøremål inden jeg igen igen, tager på arbejde hele weekenden. Jeg ser frem til næste weekend hvor jeg for en gang skyld ikke skal på arbejde. Er I nogle spændende planer for weekenden?

    Følg mig via FaceboookBloglovin og Instagram @Frejjack

    En update #studiestart og praktik

    Nu er det ved at være studiestart igen. Det vrimler allerede med nye studerende på universitetet, og hvis man ikke passer på bliver man fanget i en af grupperne af forvirrede nye studernede. Det er lidt som at være på en banegård, men man kan ikke lade værre med at smile for man har jo selv været der for nogle år siden.

    Det kommende semester kommer der til at ske en hel masse spændende ting. Jeg skal blandt andet i praktik og det har jeg set rigtig meget frem til. Jeg har været så heldig at få en plads hos Brandts Klædefabrik. Det er blandt andet dem som står bag Blomster festival, Harry Potter festival og meget mere. Jeg kommer til at arbejde med kommunikation og hjælpe til i forbindelse med nogle af de fremtidige events.

    Det er virkelig en drøm af en praktikplads, og det jeg allerhelst ville arbejde med under min praktik. Så det er bare helt vildt heldigt at jeg har fået muligheden for at arbejde med lige netop det. Jeg skal dog kun være i praktik to dage om ugen, resten af ugen foregår i Kolding som tidligere.

    Følg mig via FaceboookBloglovin og Instagram @Frejjack

    Lost and found i den gode sags tjeneste

    For noget tid siden var der indsamling til Læs for livet, som jeg havde samlet en lille stak bøger sammen til. Planen var at jeg skulle aflevere dem på biblioteket, men da jeg tog af sted om morgnen havde de ikke åbent. Derfor tog jeg bøgerne med til Kolding, så jeg kunne aflevere dem når jeg kom tilbage igen. Da jeg skulle til vejledning hos min underviser, i forbindelse med et praktik forløb, havde jeg også en bakke med mos prøver med. Forestil dig sådan en pizzabakke, med 6 forskellige mos prøver i. Ind i stillezonen med mig, jeg arbejder for det meste når jeg kører i tog, så jeg sidder stort set altid i stillezonen. Op på hattehylden med alle mine pakkenelliker og afsted til Kolding. Og selvfølgelig glemte jeg både bøger og mos prøver. Og opdagede det først da jeg stod på universitetet og skulle til vejledning. Min kæreste ville kalde det en klassisk Freja, jeg er utroligt glemsom når jeg er stresset.

    Jeg skyndte mig ned på stationen for at se om det muligvis var samme tog der kom tilbage, og om mine ting var med. Men heldet var ikke med mig, øv! Så jeg skrev en sag til DSB, om glemte sager. Kender I det når man bare har på fornemmelsen at det man har mistet, især ved DSB, aldrig er noget man kommer til at se igen.

    Men mirakuløst nok efter 14 dage fik jeg en mail om at nu havde de fundet noget som passede på signalementet på mine ting. Så jeg ringede til det opgivet nummer. Og ender i kø som nr. 5. Nr. 5 ja det er lidt træls, men det burde være til at overskue. Efter 25 min. i kø og en utrolig irriterende vente musik, bliver det endelig min tur. Jeg fik forklaret situationen og at får sagt at jeg også har en ting mere, og det måske lyder lidt mærkeligt. Altså en pizzabakke, med mos i. “Nej nej, det lyder da slet ikke mærkeligt, den har jeg lige her” siger den kære mand så. Han lover at ligge det sammen og skrive at de to ting høre sammen. Jeg giver min venindes navn, da hun bor i Århus, det er der tingene er endt, og han skriver det ned.

    Da min veninde så skal hente tingene, bliver hun først spurgt om id og derefter om hvad hun hedder. Ja flot! Jeg har sendte hende billeder af tingene, så hun ved hvad hun skal have med. Vi mødes på skolen og hun fortæller mig glad at nu har hun fået tingene med, det havde lige taget et par dage at huske. Og der står en fin pose bøger, men der er ingen pizzabakke. Der bliver hun alligevel en lille smule knotten, når nu hun havde vist manden billeder af det hun skulle have med. Hun havde troet at bakken var i posen også.

    Så nu har jeg fået bøgerne tilbage. Ingen pizzabakke, men jeg har heldigvis fået en mere. Så det kan være den ender hos politiet, og deres hittegods afdeling. Måske de kan bruge den til noget kreativt 😉 Den anden dag var jeg så forbi biblioteket for at finde ud af om de stadig tog imod bøger. Men da hovedbiblioteket har lukket lige nu, må man henvende sig på musikbiblioteket. Men på musikbiblioteket anede de ikke hvad jeg snakkede om, men de lovende at undersøge sagen. Men det viste sig sagtens at kunne lade sig gøre. Så nu har jeg endelig været forbi biblioteket for at aflevere bøgerne. Og mossen melder historien så ikke mere om.

    En noget lang fortællen, jeg ved det. Men det har simpelthen været sådan en tragikomisk forløb, at jeg var nødt til at dele den med jer. Nu vil jeg få rettet det sidste på vores eksamensopgave, så den kan blive afleveret. God aften til alle 🙂

    Følg mig via FaceboookBloglovin og Instagram @Frejjack