Follow:

Feriebøger

Indeholder affiliatelinks

Den underjordiske jernbane |Hvis der skulle komme et menneske forbi

Før sommerferien lavede jeg en liste over bøger jeg gerne ville læse i ferien. Jeg troede ikke på det tidspunkt at jeg ville nå at få fat i disse to bøger. Så da de tilfældigt kom hjem på biblioteket til mig samtidig, måtte jeg skubbe nogle af de andre bøger om bag i bunken. Det er begge bøger som jeg havde set frem til at læse da jeg havde hørt rigtigt meget godt om dem.

Den underjordiske jernbane er en fortælling om ung slavekvinde som flygter fra den farm hun tilhører. Hun ved at hvis man flygter og bliver fanget så bliver man straffet med døden. Samtidig foregår der kampe for og imod slaveri mellem staterne i USA. Slavernes overtal gør ikke situationen nemmere for dem, da det kun gør frygten større for at de en dag vil slå tilbage. Det er en utrolig stærk bog som kan få en til at få en smule kvalme når man læser om de uhyrligheder, som slaverne og deres hjælpere bliver udsat for. På en gang var jeg lettet da jeg var færdig med at læse den, men på den anden side ville jeg ønske at den var længere. Det er virkelig en anbefalelsesværdig bog som man bør læse.

Hvis der skulle komme et menneske forbi er Thomas Korsgaards debut bog. Det er en ret velskrevet bog som er meget enkel at læse og forstå, men samtidig skal man læse mellem linjerne for at forstå det fulde billede. Den handler om en familie i udkantsdanmark, som på mange måder er udfordret. Det meste af bogen ser man gennem Tues øjne, som er en dreng i skolealderen. Gennem bogen udvikler Tue sig, samtidig med at hans familien forfalder mere og mere. Bogen består af en masse små glimt af øjeblikke, hverdag og anekdoter. Som sammen gør bogen virkelig god og som jeg har tænkt en del over både mens jeg læste den men også efter. Jeg tror det er en af den slags bøger som man vil kunne læse igen og få noget nyt ud af hver gang, selvom den virker meget lige til ved første øjekast.

Har I læst nogle gode bøger i ferien?

Følg mig via FaceboookBloglovin og Instagram @Frejjack

Share on
Previous Post Next Post

You may also like

No Comments

Leave a Reply