Follow:
Browsing Category:

Uncategorized

    Solsikken vokser vildt + en detalje

    Jeg plantende for noget tid siden en solsikke, fra en af de små potter man fik i Føtex. Den har nu virkelig vokset sig stor. Så stor at den måtte have en ny krukke at vokse i. Derfor har jeg nu rykket den over i denne ler potte. Men eftersom at der er hul i bunden på potten, så har jeg også været nødt til at finde den en underskål. Derfor var jeg forbi en genbrug den anden dag for at finde noget der ville være lidt finere end dens klassiske makker. Jeg fladt over det her fad, til 25 kr, som kom med hjem. Jeg synes det ser super fint ud med den detalje under. Det giver lige noget lidt andet til indretningen. Og ja potten er vist lidt beskidt, nu jeg får det op på skærmen 😉

    Jeg er ret spændt på at se hvor står den her solsikke har tænkt sig at blive, jeg er lidt bekymret for om der er plads i stuen. Hvis det går helt galt må jeg finde en plads til den i gården, men så har jeg ikke selv lige så meget glæde af den. Indtil videre gror den i hvert flad et par cm om dagen, så der skal nok nå at komme noget højde på.

    Efter verdens korteste dag på uni, vil jeg smutte på arbejde og forhåbentlig få udrettet en masse, så jeg kan gå tidligt i morgen. Jeg har nemlig et event sammen med de andre Odense bloggere i morgen, hvilket jeg glæder mig helt vildt til. Og til at møde dem alle sammen, det er nemlig kun få jeg rent faktisk har mødt IRL. Rigtig god dag derude 🙂

    14052017

    Den her weekend er da gået alt for stærkt! Selv om det var en af de lange af slagsen, med en ekstra dag. Men det har også været en skøn weekend. Fredag var jeg ude og spise brunch sammen med to skønne veninder, og fik virkelig snakket en masse. Det var alt for længe siden vi havde lavet noget sammen, som ikke var uni relateret. Så det var virkelig tiltrængt. Så var vi i Strib og se til vores lille niece og om aftenen var jeg hos en anden veninde og drikke vin og snakke med nogle af mine skønne kollegaer. Lørdag blev brugt på arbejde, hvor efter jeg faldt i søvn på sofaen hjemme hos min mor kl 21. Det havde virkelig været en hektisk dag på arbejde, hvilket havde slået mig helt omkuld. Det i kombination med for lidt søvn den sidste uge.

    Søndag stod vi op til en utrolig tåget dag, men som udviklede sig til en af de mest fantastiske dage længe. Mine gudforældre, som er mit ekstra sæt forældre og som har været der for mig hele livet, deres yngste søn skulle konfirmeres. Jeg er ikke så god til sådan nogle følsesladet fester, jeg kan simpelthen ikke holde tårene tilbage. Hvilket resulteret i at jeg både stortudet i kirken og under samtlige taler og sange. Puha! Men det var virkelig en skøn fest, med nogle dejlige mennesker og et fantastisk vejr. Billederne er nåede vi lige at tage inden vi tog mod Odense igen kl 21. Og der var det kun lige blevet koldt nok til at have læderjakken på.

    Det var virkelig en dejlig weekend og især søndag. Nu vil jeg gå videre med opgave skrivning og forhåbentlig bliver det også dejligt vejr senere i dag, så man kan komme ud og nyde det. Rigtig god mandag derude.

    En mascara uden nikkel tak!

    Mascara | Conditioner

    Når man har nikkelallergi som jeg har, så kan det godt være noget af et problem at finde en mascara. For i de fleste sorte mascara så er der nemlig nikkel i. Jeg har altid tænkt at det kunne da ikke være så slemt og at så meget kommer det nok ikke til at genere mig. Jeg tror mest af alt det har handlet om for mig, især da jeg var teenager, at man skulle finde en mascara som var billig og gav fylde. Med årene har det så ændret sig lidt, det behøver ikke være den billigste, men jeg har stadig gerne ville have en mascara som giver en del fylde. Jeg har længe vist at jeg absolut ikke kunne tåle L’oréal’s mascara. Jeg får totalt røde øjne og de klør som bare pokker. Men så har jeg forsøgt mig med mascara fra Maxfactor, og har egentlig ikke haft de samme gener. Men jeg har stadig haft den her lidt røde irritation på den våde kant i øjet. Hvilket ikke er særlig fedt!

    For noget tid siden var min veninde og jeg ude og kigge lidt på udsalg. Vi kom til at snakke om at jeg var ved at løbe tør for mascara og jeg ville virkelig gerne have en som ikke gav mig de her “røde øjne”. Min veninde er uddannet kosmetiker og foreslog at jeg prøvede Jane Iredale. Nu har jeg så brugt den et par uger og jeg er ret godt tilfreds. Mascaraen er bla. lavet på alger som er med til at give farven. Jeg har virkelig kigget ingredienslisten igennem og kan ikke finde noget som skulle give mig nogle irritationer om øjnene. Og jeg har heller ikke haft den røde kant under øjet, og ikke de her sædvanelige irritationer omkring øjnene.

    Udover at der ikke er nikkel i, så har den virkelig en god børste. Den ene side er med korte hår og den anden med lidt længere. Derfor er det nemmere at påføre mascaraen både på de nederste og øverste vipper. Og så synes jeg virkelig den er god til at sprede mine vipper, så de bare ser lange, flotte og fyldige ud. Dog skal det siges at når der nu ikke er alle de her fyfy ingredienser i, så drysser den en smule af i løbet af dagen. Jeg er et par dage endt med i stedet at have en mørk rande under øjet. Men så kom min anden veninde som også er uddannet kosmetiker mig til undsætning, hun havde en prøve på deres conditioner. Conditioneren lægger man så under mascaraen og derefter påføre man så mascaraen. Det gør at den holder på mascaraen hele dagen og hverken drysser eller sætter sig under øjet. Jeg har ofte oplevet at jeg min mascara også sidst på dagen mangler ude i spidserne på mine vipper, men det hjælper conditioneren også imod.

    Det kan godt være at det er lidt besværligt at man både skal købe conditioner og mascara, og det bliver dyrt. Men på den anden side så vil jeg hellere ofre lidt ekstra på det og så ikke have irriteret øjne. Så herfra skal der helt sikkert lyde en anbefaling, hvis du lige som jeg har problemer med nikkel og mangler en god mascara.

    Slippers

    1/Link | 2/Link | 3/Link | 4/Link | 5/Link

    Det er virkelig blevet populært med slippers, så man kan efterhånden finde nogen som er ret fine. Eftersom jeg elsker loafers så er jeg også ret pjattet med denne trend. Man kan i hvert fald finde en del som egentlig “bare” er loafers uden hælkappe. Jeg er ret vil med alle par på collagen, dog er jeg i tvivl om jeg ville være modig nok til at trække i de guldfarvet. Jeg er til gengæld ret vild med både nr. 2 og 3, meget enkle men alligevel virkelig fede. Jeg må dog indrømme at jeg faktisk at bestilt nr 4 hjem. Jeg har dem i læder udgaven (find indlægget her ) med et guld spænde, og de er næsten slidt helt op, da jeg går i dem næsten hver dag. Så jeg blev enig med mig selv om at jeg gerne måtte købe mig et nyt par. Det gode ved dem er så at jeg også kan bruge dem som slippers. Hvordan det lige kommer til at fungere ved jeg dog ikke helt endnu, men det må vi lige se når de ankommer.

    Nu vil skynde mig i køkkenet og hjælpe med at lave mad. Vi skal i Café Biografen og se ‘Big time’ her kl 19, hvilket jeg glæder mig ret meget til. Det er en dokumentar om den danske arkitekt Bjarke Ingels. En kamerahold har fulgt ham i 5 år, mens han har til opgave at designe og bygge en skyskraber som skal erstatte tvillingetårnene i New York (Læs mere om den her). Kæresten har aldrig været i Café Biografen, så det er spændende hvad han siger til det. Det er et noget andet sted end den gængse biograf.

    Rigtig god onsdag derude 🙂